Teknikere undersøger dødsbrand i Haderslev


En kvinde mistede søndag livet i en villabrand i Haderslev, teknikere har brugt hele mandagen på undersøgelse af branden, hvor brandårsagen endnu er ukendt.

Kvinden omkom i villabranden søndag eftermiddag omkring kl. 16.25 hvor der blev slået alarm til 1-1-2. Brandvæsen, ambulancer og politi rykkede hurtigt ud til huset på Grønlandsvej i den nordvestlige del af Haderslev.

Branden havde dog så godt fat på stedet, at hele huset var overtændt og alt håb for mennesker inde i huset var ude.

Husets beboer er en kvinde, og der blev fundet en død person i det udbrændte hus – politiet har en formodning om identiteten på fundne person som er en kvinde, men formodningen skal endeligt bekræftes før man kan være sikker på at der er tale om husets beboer.

Hvad årsagen til branden var er mandag fortsat ukendt. Siden mandag morgen ved 6-tiden har teknikere fra politiet arbejdet i brandtomten i bestræbelserne på at finde brandårsagen og sikre sporene til den videre efterforskning.