Det var lovligt at give en bevidstløs patient, der var medlem af Jehovas Vidner, en blodtransfusion i en situation, hvor han var i livsfare, det fastslår Højesteret i en dom afsagt den 1. februar 2022.
Styrelsen for Patientklager
mod
Boet efter A og B
A, der var medlem af trossamfundet Jehovas Vidner, blev efter en faldulykke akut indlagt på hospitalet. Efter 2-3 dages indlæggelse modtog han i bevidstløs tilstand en blodtransfusion. Sundhedspersonalet var bekendt med, at A tidligere havde tilkendegivet, at han som medlem af Jehovas Vidner under ingen omstændigheder ønskede at modtage blod, uanset om det var nødvendigt for at bevare hans liv. Dette fremgik bl.a. af et kort, som A ved indlæggelsen bar på sig. En måned senere afgik A ved døden uden forinden at være kommet til bevidsthed. Dødsårsagen var uden forbindelse til blodtransfusionen.
Hovedspørgsmålet for Højesteret var, om blodtransfusionen var foretaget i strid med sundhedsloven eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Højesteret slog fast, at der var hjemmel i sundhedsloven til at give A blod, mens han var i bevidstløs tilstand. Højesteret lagde vægt på, at A efter ulykken havde været ude af stand til at tilkendegive sine ønsker til behandlingen i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation. Det forhold, at A ved faldulykken og indlæggelsen bar et kort på sig, hvoraf det fremgik, at han ikke at ville modtage blod, opfyldte ikke kravet i sundhedslovens § 24, stk. 2, om, at en afvisning af at modtage blod skal være givet på informeret grundlag i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation. Højesteret lagde også vægt på, at A på det tidspunkt, hvor blodtransfusionen blev foretaget, befandt sig i en tilstand, hvor blodtransfusion var påkrævet for hans overlevelse.
Højesteret udtalte desuden, at der ikke var grundlag for at antage, at behandlingen var i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Højesteret lagde vægt på bl.a., at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis ikke gav grundlag for at antage, at den nationale lovgiver var afskåret fra som led i en samlet afvejning af forskellige hensyn at fastsætte nærmere betingelser for, hvornår tilkendegivelser fra medlemmer af Jehovas Vidner om ikke at ville modtage blod skal være bindende for sundhedspersonalet. Højesteret lagde også vægt på, at A de første dage under sin indlæggelse blev behandlet med bl.a. bloddannende medicin for derved at tage hensyn til hans tidligere tilkendegivelser om ikke at ville modtage blod.
Landsretten var kommet til et andet resultat.
