Offer hjernedød: Tre anholdt i sag om knivstikkeri


TAASTRUP: Tre unge mænd er blevet anholdt efter knivstikkeriet i Taastrup søndag. De er mandag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør, som er kørt bag lukkede døre.

De tre unge mænd på hhv. 18, 21 og 22 år blev anholdt i løbet af søndag eftermiddag og søndag aften. De mistænkes for at have været involveret i to knivstikkerier, som fandt sted i området omring Cederlunden i Taastrup søndag eftermiddag kort før klokken 16 – 16.30.

Detaljerne om hvad der er forgået, er fortsat under efterforskning, og er derfor ikke noget politiet kan melde ud offentligt for nu – men en af de unge mænd er selv ramt af kniv og fremstilles derfor in absentia. De to andre blev anholdt i går aftes på baggrund af efterforskning.

Anklageren sagde i den åbne del af grundlovsforhøret om sigtelsen, at den meget vel kan blive udvidet idet et af ofrene er blevet erklæret hjernedød som følge af stik mod både hoved og krop.

”Vi arbejder massivt med efterforskningen i dag, og vi opfordrer vidner i sagen om at kontakte os, siger politikommissær Ole Nielsen.

Det kan både ske døgnet rundt på 43861448 til Københavns Vestegns Politi

#