Redder aflivede rådyr med et skud: Påkørt rådyr lå efterladt i store smerter

ODENSE: Et påkørt og døende rådyr blev søndag morgen kl 04.27 opdaget af en billist på O3 ved Tietgen Byen ved Odense.

Bilisten ringede straks til dyrenes beskyttelse på 1812 og blev ved det døende dyr, til der ca 30 min senere kom en jæger og fik det aflivet.

Rådyret blev skudt med en riffel, og efter skuddet kramper dyret, hvilket er helt normalt. Rådyret dør på stedet, men kramperne varer et stykke tid efter dødens indtræden.

Det koster intet at få hjælp ud til sårede eller døde dyr, men alligevel er der hver eneste dag folk som ikke stopper eller tilkalder hjælp til de påkørte dyr.
Hvis bilisten her ikke havde stoppet op for at tilse det sårede dyr, kunne det have ligget på stedet længe før det enten var dødt af sig selv eller en anden havde fået slået alarm.

#

Ring 1812, hvis du påkører et dyr
Er dyret såret, skal du ringe til Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812. Find ud af hvor du er: Vejnavn, vejnummer, kilometersten/vejkantspæl eller GPS-koordinater. Jo mere præcist du kender stedet, des lettere er det at finde frem til dyret.

Marker gerne stedet tydeligt, hvor ulykken er sket, f.eks. med en klud - eller endnu bedre forbliv på stedet indtil redningen kommer frem.

Dyrenes Vagtcentral tilkalder en autoriseret schweisshundefører, som er ekspert i at finde sårede dyr.

Lad et såret dyr ligge
Forsøg ikke selv at aflive dyret i medlidenhed, du kan påføre dyret yderligere unødvendig smerte - det er kun jægere og feks. reddere med en uddannelse til det, som må aflive tilskadekomne og sårede dyr.

Gå aldrig hen til et såret dyr. Hvis dyret har kræfter til at rejse sig, vil det gøre det af sig selv. Større, sårede dyr kan være farlige, og kan angribe da de ikke forstår menneskets hensigter.

Det er heller ikke en god idé at følge efter et såret dyr eller forsøge at opspore det igen. Det kan ødelægge sporet for schweisshunden , som sendes ud for at lede efter dyret så det kan få fred.