Yayha Hassan scorede advokatens mobil: Opdaterede Facebook fra sin celle


Arkivfoto


En kendelse på fire ugers varetægtsfængsel er åbenbart ikke til hinder for, at den unge digter kan fortsætte de hyppige opdateringer af hans velbesøgte side på Facebook.

Det skriver mx.dk.

Yahya Hassan er sigtet for grov vold efter skyderi i Aarhus, hvor en 17-årig mand blev ramt i foden.

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan skred fra live interview med pik-kommentar
Han nægter sig skyldig og har kæret kendelsen om varetægtsfængslingen til landsretten.

Og dette har formentlig samtidig givet ham mulighed for at opdatere sin profil på Facebook.

Under et møde med sin forsvarsadvokat, Claus Bonnez så Yahya Hassan nemlig sit snit til at snuppe advokatens mobil, som han herefter brugte til at lave flere enslydende statusopdateringer på Facebook.

– Jeg sidder i en arrest med brækket kraveben og brækket håndled hjælp skal opereres i hånden har brug for hjælp hjælp mig, lød opdateringerne fra Yahya Hassan, som du kan se nedenfor.

Jeg sidder i en arrest med brækket kraveben og brækket håndled hjælp skal opereres i hånden har brug for hjælp hjælp mig

Posted by Yahya Hassan on Tuesday, 22 March 2016

Advokaten forklarer til mx.dk, at det er sket uden hans vidende, og han vil ikke komme nærmere ind på, hvordan det lykkedes for Yahya Hassan at få fingrene i mobilen.

– Det er sket uden mit vidende, da jeg besøgte ham tidligere i dag i arresten. Jeg har netop sendt en redegørelse til politiet, hvor jeg redegør for min version af, hvad der er sket, siger Claus Bonnez til mx.dk.

Advokaten ønsker ikke at gå i nærmere detaljer omkring, hvordan Yahya Hassan fik fat på mobilen.

Claus Bonnez kan dog oplyse, at det ikke har noget på sig, at Yahya Hassan ikke er kommet til skade i arresten.

LÆS OGSÅ: Yahya Hassan griber fat i mand: Jeg åbner din røv og knepper dig!
Det er ikke lykkedes for Metroxpress at få en kommentar fra Østjyllands Politi.