Medie: Bombemænd i Bruxelles-lufthavn ankom i taxi


Manden til højre er stadig eftersøgt af politiet. De to mænd til venstre i billedet formodes at være selvmordsbombere, som har detonerede deres bomber i lufthavnen og metroen. Foto: Belgisk politi.


Meget tyder på, at de personer, der tirsdag angreb den internationale lufthavn i Bruxelles, kom til stedet med en taxi.

Ifølge den belgiske tv-station VRT kontaktede en taxichauffør straks politiet, da han hørte om eksplosionerne i lufthavnen.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Kort forinden havde han nemlig fragtet tre mænd fra bydelen Schaerbeek til Zaventem-lufthavnen, beretter VRT. Chaufføren lagde mærke til, at mændene insisterede på selv at flytte rundt på deres kufferter og ikke ville have hans hjælp til at håndtere bagagen.

Det er angiveligt taxichaufførens tip, der tirsdag førte til, at man ved ransagninger i Schaerbeek fandt eksplosiver med søm, kemikalier samt et Islamisk Stat-flag.

To af de tre mænd menes at have sprængt sig selv og flere andre i luften, mens den tredje mand er eftersøgt. Han er blevet set på overvågningsbilleder i lufthavnen sammen med de to andre formodede gerningsmænd.


Denne mand er stadig eftersøgt af politiet i forbindelse med terrorangrebet i Belgien 22. marts 2016.Foto: Belgisk politi.

Den lokale borgmester i Zaventem, Francis Vermeiren, bekræfter over for nyhedsbureauet AFP, at mændene kom til lufthavnen i taxi.

Ifølge borgmesteren havde de sprængstof i deres bagage.

– De ankom i en taxi med deres kufferter. Deres bomber var i deres tasker, siger Francis Vermeiren til AFP.

– De satte deres kufferter på bagagevogne. De første to bomber eksploderede. Den tredje person havde også sin kuffert på en bagagevogn, men han må være gået i panik. Den eksploderede ikke, lyder det videre.

Det seneste bekræftede dødstal i tirsdagens angreb lyder ifølge det belgiske nyhedsbureau, Belga, på 34. Tallet kan dog stige yderligere. Desuden er omkring 250 personer sårede.


Belgien: Denne mand formodes at være en af selvmordsbomberne. Han har enten detoneret sin bombe i Zaventem lufthavnen eller i metroen. Foto: Belgisk politi.

Belgien: Denne mand formodes at være en af selvmordsbomberne. Han har enten detoneret sin bombe i Zaventem lufthavnen eller i metroen. Foto: Belgisk politi.

/ritzau/dpa