Arkivfoto
PET vil ikke beskytte Yahya Hassan, der nu erklærer sig klar til at dræbe, hvis der nødvendigt for at forsvare sig selv.
Gennem den seneste tid har Yahya Hassan berettet på Facebook, at han har været udsat for flere drabsforsøg. Han har nu forsøgt at få beskyttelse af PET, men han er blevet afvist af efterretningstjenesten.
Yahya Hassan fortæller til mx.dk, at han har kontaktet PET og bedt om politibeskyttelse, men ifølge Yahya er han blevet afvist.
– De har sagt, at det har de ikke mandat til. Og så tænker jeg, det er fint nok. Så skal folk bare vide, at eftersom jeg er ‘most wanted’, så er jeg undskyldt, hvis jeg kommer til at dræbe nogen. Det er åbenbart det alle vil have. Det bliver blodigt. Det kommer til at ligne en hvalfangst, siger Yahya Hassan til mx.dk.
Politiets Efterretningstjeneste har hverken ønsket at be- eller afkræfte Yahya Hassans udlægning overfor mx.dk.