Digteren Yahya Hassan er død – 24 år


    Arkivfoto

    Digteren Yahya Hassan er død - 24 år gammel.

    Det skriver B.T., der har fået dødsfaldet bekræftet af den nærmeste familie.

    Ifølge B.T. blev Yahya Hassan fundet død i sin lejlighed onsdag.

    Yahya Hassan voksede op i den vestlige del af Aarhus, et hårdt kvarter, hvilket skulle blive centralt i mange af hans digte.

    Gennembruddet kom med den selvbetitlede digtsamling "Yahya Hassan" i 2013, der blev den bedst sælgende debutdigtsamling i danmarkshistorien og solgte over 120.000 eksemplarer.

    På Facebook har Yahya Hassans mor lagt en video op af digteren, hvor flere i kommentarsporet udtrykker deres sorg over dødsfaldet.

    /ritzau/