Islamisk Stat: Jihad John er død


Jihad John bekræftes død.


Islamisk Stat (IS) bekræfter, at gruppens topbøddel, den britiske statsborger Jihad John, er blevet dræbt i et luftangreb i Syrien, skriver AFP.

I midten af november sidste år kom det frem, at amerikanerne muligvis havde dræbt Jihad John i et droneangreb i den syriske by Raqqa, hvor Islamisk Stat har sit hovedkvarter. Det er dog først nu, at bødlens død bliver officielt bekræftet af Islamisk Stat selv.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Jihad John har med en kniv skåret halsen over på flere britiske, amerikanske og japanske gidsler i Syrien.

Henrettelserne er blevet videofilmet og lagt ud på internettet.

/ritzau/