ALBERTSLUND: En voldsom eksplosion lød omkring kl. 20.39, flere vidner taler om at deres lejligheder eller huse rystede under eksplosionen, og der blev slået alarm til politiet som modtog utallige henvendelser.
I godt 1½ time vidste politiet ikke hvor sprængningen var sket, indtil to pressefotografer fandt stedet i Kongsholmparken, og straks kontaktede politiet om fundet kl. 21.57.
På stedet var der et stort hul i jorden, ca en meter i diameter og noget dybt – hvor dybt er ikke kendt.
Politiet kom hurtigt ud til stedet som nu er massivt afspærret, og bla. polititeknikere og EOD arbejder på stedet, ligesom der er bombehunde tilstede samt et utal af betjente.