Falsk politimand forsøgte at lokke to piger med


Manden havde oplyst, at han var fra politiet og havde brug for deres hjælp, så de skulle følge med hen ad en sti. Arkivfoto


Politiet efterlyser en mand som med et hjemmelavet politiskilt forsøgte at lokke to 15-årige piger med ind på en sti i Svogerslev ved Roskilde.

Like localeyes.dk på Facebook

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten

Torsdag aften Kl. 21.24 kontaktede moderen til en 15-årig pige fra Roskilde politiet, fordi datteren sammen med en veninde kl. ca. 21.00 var blevet kontaktet af en fremmed mand på Gyldenkærnevej.

Manden havde oplyst, at han var fra politiet og havde brug for deres hjælp, så de skulle følge med hen ad en sti.

Pigerne blev mistænksomme og bad om at se mandens politiskilt. Han viste dem et skilt med teksten “politi” og oplyste at være en civilbetjent.

Kort efter oplyste pigerne, at de ikke længere kunne følges med ham, hvorefter manden uden problemer accepterede, at de gik en anden retning.

Da pigerne var kommet hjem, checkede de på nettet, hvordan et rigtigt politiskilt så ud og kunne således konstaterede, at den fremmede mand havde vist et “hjemmelavet” politiskilt.

Pigerne beskrev den falske politimand som:
Mand, Dansk af udseende, 30-35 år, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Yderligere kendetegn: Pæn soigneret mand., Talte: Dansk, Iført: Mørke ankelstøvler af læder, mørke cowboybukser., Medbragte: Taske, mrk. Dunlop.

Politiet ledte bl.a. med en hundepatrulje forgæves efter manden, der ikke på nogen måde havde forulempet pigerne. Det er således uopklaret, hvad mandens reelle hensigt med at ønske hjælp hos pigerne har været.