Arkivfoto
En yngre mand gik amok, da han fredag blev forhindret i at springe køen til kassen over.
En tankstation på Lillevangsvej i Greve blev udsat for hærværk af en kunde, som blev irettesat af personalet, da han sprang over i køen.
Medarbejderen bad kunden gå om bag i køen og vente på sin tur, hvilket fik ham til at gå amok.
Han væltede samtlige montre omkring disken ud gulvet.
Han sparkede til disken, så den knækkede, og på vejen ud væltede han endnu et stativ med varer.
Manden satte sig ind i en bil og kørte fra stedet efter episoden.
Politiet efterforsker nu sagen, for at finde frem til den mistænkte mand, som beskrives som en 25 til 30-årig mand.