Fastfood-onanist: Hev i egen pølse foran mor og tre børn


Arkivfoto

En mand på Sunset i Ringsted udvidede fredag begrebet fastfood.

Episoden skete på fastfoodrestauranten Sunset på Klosterparks Alle i Ringsted.

En 31-årig kvinde var på stedet med sine tre børn.

Pludseligt bemærkede hun, at manden, som sad ved samme bord som dem, onanerede under bordet med blottet lem.

Den 31-årige kvinde blev vred og bad manden om at gå, hvilket han efterkom.

Fastfood-onanisten beskrives som:

Dansk af udseende, 45-50 år, 165-170 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Lys, Hårlængde: Kort, Talte: Dansk, Iført: Grå/grønne bukser, rød T-shirt med tryk på brystet, grå jakke, Medbragte: bærbar computer.

Politiet efterforsker nu sagen, for at finde frem til den mistænkte.

Vidner som har bemærket den beskrevne mand, og som kan komme med oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114.