Politiet efterlyser røvere: Slog til mod Fakta med hammer og trusler


Arkivfoto


Politiet efterlyser to mænd, som fredag aften begik røveri mod et supermarked. Røverne var bevæbnet med en hammer og truede personalet til at udlevere dagens opsætning.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Røveriet fandt sted kort før klokken 21 mod Fakta på Hobrovej i Svenstrup i Nordjylland.

Personalet, som var to unge mænd på henholdsvis 17 og 18 år, blev truet til at udlevere omsætningen, hvorefter gerningsmændene forsvandt fra stedet ad Hobrovej i sydlig retning i en bil af ukendt farve og mærke.

Politiet vil ikke oplyse, hvor stort et udbyttet røverne fik.

De to gerningsmænd beskrives som:

A: Mand, 20-25 år, 190-195 ikke etnisk dansker af udseende. Kort sort skæg, iført mørkegrøn jakke ed hætte.

B: mand, 20-25, 180-185, etnisk dansk af udseende, kraftigt kropsbygning. Iført blå jakke med hætte.

Nordjyllands politi efterlyser vidner der har set personerne eller har været i området ved Fakta i gerningstidspunktet og evt. har set en bil der er kørt fra stedet. Vidner eller personer med oplysninger til sagen kan kontakte Nordjyllands politi på 114.