Arkivfoto
Anklagerne glemmer, at fængselsbetjente har ret til at anvende magt i tilspidsede situationer og rejser voldssager uden grund. Fængselsforbundets advokat foreslår derfor, at sagerne flyttes til statsadvokaten.
En indsat truer en fængselsbetjent fysisk, og han eller hun bruger magt for at få en tilspidset situation normaliseret. Den indsatte oplever situationen som grænseoverskridende, og anmelder fængselsbetjenten for vold. Anklageren er enig, og der bliver rejst sag.
Sådan forløber mange magtanvendelsessager i Kriminalforsorgen, men det er unødvendigt, for i mange tilfælde er der slet ikke grund til at rejse sagen. Fængselsbetjente har nemlig beføjelse til at anvende magt, skriver Fængselsforbundet i en artikel på
Det bliver anklagerne nødt til at have blik for, mener Fængselsforbundets advokat Stine Gry Johannessen, der bruger en netop afsluttet sag som eksempel.
-Jeg har lige haft en sag med en fængselsbetjent, der hurtigt blev frifundet. Han var blevet anklaget for vold, og anklageren vurderede, at der skulle rejses sag. Men allerede under afhøringen blev det tydeligt, at der intet var at komme efter. Fængselsbetjenten havde ikke foretaget sig noget, der lå uden for hans beføjelser og burde aldrig være trukket ind i retssystemet. Det er desværre langt fra et enestående tilfælde, siger hun.
-Som det er nu, virker det til, at voldsanmeldelserne havner på skrivebordet hos junioranklagere, der vurderer sagerne som værtshusslagsmål. I det lys er det klart, at der bliver rejst sag, siger advokat Stine Gry Johannessen.
Gør som hos politiet
En politibetjent har ligesom en fængselsbetjent beføjelser til magt og kan også blive anmeldt. Men når det sker, er det statsadvokaten, der vurderer sagen og dermed anklagere, der kender reglerne og hurtigt kan vurdere, om magtanvendelsen falder inden for de beføjelser, en politibetjent har.
– Problemet er, at der ikke er lige så mange bestemmelser, når det gælder fængselsbetjentes anvendelse af magt. Men det gør det bare endnu mere nødvendigt, at det er anklagere med viden og erfaring, der vurderer sagerne, siger Stine Gry Johannessen.
– Som det er nu, virker det til, at voldsanmeldelserne havner på skrivebordet hos junioranklagere, der vurderer sagerne som værtshusslagsmål. I det lys er det klart, at der bliver rejst sag. Men det er bare ikke den virkelighed, situationen har fundet sted i. Netop derfor mener jeg, at man burde flytte vurderingen af anklager mod fængselsbetjente til statsadvokaten.
Fængselsbetjente kan anvende magt over for indsatte efter straffuldbyrdelseslovens § 62. Det betyder, at betjente har beføjelser til at bruge stav, peberspray og tåregas for at afværge truende vold, hindre selvbeskadigelse eller undvigelse og for at gennemtvinge påbud.
Langs størstedelen frifindes
Forbundssekretær i Fængselsforbundet Bo Yde Sørensen er enig med advokaten i, at proceduren er kørt skævt, når det gælder vurderingen af voldsanklager mod fængselsbetjente.
– Der bliver rejst rigtig mange sager om vold, og langt størstedelen af vores medlemmer bliver frifundet, fordi der ikke er noget at komme efter. Det synes jeg, er et stærkt bevis på, at proceduren ikke kører, som den skal, siger han.
– Det er vigtigt, at Kriminalforsorgen ikke bare politianmelder på autopilot uden at se på de regler og rammer, der kendetegner fængselsbetjentens job og arbejdsvilkår.
Afventer svar fra minister og rigsadvokat
For både Stine Gry Johannessen og Bo Yde Sørensen vil den oplagte løsning på problemet være, at man ændrer proceduren for vurdering af voldsanklager mod fængselsbetjenten, så det er statsadvokaten, der træffer beslutningen om, hvorvidt der skal rejses sag eller ej.
Fagbladet har kontaktet justitsministeren og rigsadvokaten for at få deres kommentar til forslaget. Det er dem, der har mandat til at flytte vurderingen af sagerne. I skrivende stund har de dog ikke svaret.
