Mand fundet død i vandhul på byggeplads


En mand er tirsdag fundet død i et på en byggeplads ved Herlev Hospital.

Den afdøde er fundet i et vandhul på byggepladsen, oplyser politiet.

Det vides endnu ikke, om mandens død skyldes en ulykke, eller om han har været udsat for en forbrydelse.

– Det er vi i gang med at undersøge, lyder det fra vagtchefen.

Politiet behandler dermed dødsfaldet som mistænkeligt, og det betyder, at findestedet bliver behandlet som et gerningssted, så vigtige spor ikke går tabt, hvis det viser sig, at der er tale om drab.

/ritzau/