Drenge sigtet for vold: Kastede med hvidkålshoveder og slog vidner


En kunde, der ville lægge sig imellem, blev sparket i ansigtet af den ene dreng. Arkivfoto

Søndag klokken 12.12 måtte en patrulje haste til Faktas parkeringsplads på Jernbanegade i Søllested, hvor to store drenge var begyndt at kaste med nogle af butikkens hvidkålshoveder fra fortovsudstillingen mod en parkeret varebil.

Like localeyes.dk på Facebook

Da føreren af varebilen bad de to drenge stoppe, kom det til håndgemæng.

En kunde, der ville lægge sig imellem, blev sparket i ansigtet af den ene dreng. Bestyreren af forretningen, der også var kommet til, blev slået i ansigtet.

De to drenge løb fra stedet, inden patruljen ankom, men vidner kunne fortælle politiet, hvem de to var.

Efter patruljen var kørt fra stedet, kom den enes mor med de to drenge – begge på 16 år og fra Harpelunde og Søllested, og det blev aftalt, at alle kørte til politistationen i Nakskov for at udrede det skete.

De to drenge er nu sigtet for vold.