MARIBO: 15-årig gik i byen med baseballbat


Arkivfoto


Politiet modtog fredag aften klokken 22.08 fra en dørmand en melding om, at tre personer skulle befinde sig på Torvet i Maribo med det mulige formål at begå et overfald.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Tidligere på dagen havde der været en episode med nogle unge fra Nakskov. De skulle være i besiddelse af knive og slagvåben.

En patrulje fandt på Maribo Station to unge mennesker på henholdsvis 15 og 16 år. Den 15-årige var i besiddelse af et baseballbat, som han bar synligt.

Ingen af de to unge mand bar kniv. Den 16-årige fik lov at gå; men patruljen valgte at køre den 15-årige hjem til hans mor og orientere hende om forholdet.