Efterlyst voldsmand har meldt sig selv


Overvågningsbilleder af voldsepisode på Varde station d. 27 august 2014


En 21-årig mand fra Varde-området har meldt sig til lokalpolitiet. Han har tilstået, at det var ham, der onsdag den 27. august overfaldt en togkontrollør i toget i Oksbøl ved Varde.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

Manden slog blandt andet togkontrolløren flere gange med knytnæve i ansigtet. Da kontrolløren faldt omkuld på jorden, blev han også sparket.

Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrede først manden til at melde sig selv. Ellers ville vi offentliggøre overvågningsfotos af ham. Da han ikke meldte sig, blev billederne offentliggjort fredag den 12. september.

LÆS OGSÅ: Voldsmand efterlyses: Slog og sparkede kontrollør i toget
I løbet af få timer havde lokalpolitiet så mange henvendelser fra borgere, at de mente at vide, hvem manden var. Og da den 21-årige blev klar over, at han var eftersøgt, valgte han altså selv at melde sig til politiet og aflægge fuld tilståelse. Han er nu sigtet for vold.