Forsøgt myrdet med glasskår: Nu må han samle ind for at komme hjem


En 39-årig dansker var tæt på at dø i Brasilien, da han blev overfaldet i slumkvarteret i Rio de Janeiro og fik halsen og brystet skåret op med et glasskår. Nu sidder han stærkt mærket af overfaldet tilbage i Brasilien og må samle penge ind for at komme hjem til Danmark.

LÆS OGSÅ: Stukket med glasskår: Dansk mand er alvorligt såret i Brasilien

Episoden skete i midten af august, og Christian Hall beskriver selv overfaldet således:

– Tilsyneladende uden grund besluttede han, at han ville slå mig ihjel, så foran min datter skar han min hals med et stykke glas, hvorefter han sprang på mig for at sikre, at jeg ville dø.

Tilløbende vidner fik overfaldsmanden hevet af Christian, som vaklede til udkanten af slumkvarteret, hvor han var heldig at møde en politibil, som hastede ham til hospitalet.

Christian boede i Favelaen, fordi et kuldsejlet ægteskab har drænet alle hans midler. Han var på vej til Danmark for at finde arbejde og komme på fode igen, da det brutale overfald skete. Han skulle have været rejst få dage senere.

Du kan læse Christians historie her og give ham en hånd. http://www.gofundme.com/christian-hall