HK til kamp mod dårlige arbejdsforhold i lufthavne

En gruppe medlemmer af HK Service Hovedstaden delte onsdag eftermiddag pjecer ud til flypassagerer i Københavns lufthavn.

Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigt

Formålet er at gøre flypassagerne opmærksomme på, at det flyselskab, som passagerne skal flyve med, benytter sig af et lavpris bagagesorterings-selskab Menzies, som ikke tager nok hensyn til deres medarbejders sikkerhed.

– Vi er ude i Københavns Lufthavn for at vise solidaritet med de medarbejder som arbejder i Menzies, som ikke findes her i denne lufthavn. Men det dårlige arbejdsmiljø i Menzies har i de seneste år kostet fire dødsfald. Og vi vil gerne gøre alle opmærksom på, at det med det dårlige arbejdsmiljø nok også kommer til de nordiske lande, siger Tony Bügel Jensen fra HK og medarbejder i SAS.

Fire dødsfald og adskillige alvorlige ulykker siden 2005. Det har personalet i det globale handlingsselskab Menzies været vidne til blandt deres amerikanske kolleger. Fuldstændigt uacceptabelt siger HK, som bakker op om de ansattes kamp for bedre arbejdsmiljø.

HK medlemmerne fordelte sig i og omkring terminal 2, hvor mange af de flyselskaber, som benytter sig af Menzies, holder til.

Det var ikke kun i Danmark at der blev aktioneret imod Menzies. Flere andre steder i verden foregik lignende aktioner.

HK-aktivisterne var lidt nervøse for om de ville blive smidt væk fra lufthavnen. Men det skete ikke og aktivisterne kunne dele deres oplysningsmateriale ud – uden indgriben fra politiet eller lufthavns-myndighederne.

Det globale handlingsselskab Menzies opererer ikke i Danmark. Men HK frygter, at det kun er et spørgsmål om tid, så er problemet også her.