For nogle år siden besluttede beboerne i Hinnerup, der ligger omkring 15 km udenfor Aarhus, at deres lille Fredensgade skulle være landets mest udsmykkede julegade.
Og man må nok sige, at Fredensgade siden har levet op til sit ry.
Gaden er angiveligt den mest julepyntede gade i Danmark, og hvert år kommer folk langvejs fra for at besøge Hinnerup – og komme i den perfekte julestemning.
Beboerne begynder allerede midt i november at julepynte deres huse og haver – og for de fleste er der gået en venskabelig kappestrid i hvem der får det mest spektakulære setup – til glæde for alle andre – både naboer og besøgende i Frendensgade i Hinnerup.