Råbe-mand på motorvejsbro: De skulle skydes med et haglgevær


Politiet måtte onsdag skride ind over for en råbende mand på en bro over den sønderjyske motorvej. Han skreg hån og trusler efter de gående flygtninge, blandt andet at de skulle skydes med et haglgevær.

Like localeyes.dk på Facebook

LÆS OGSÅ: Tv: Flygtninge nægtet mad – politi forhindrer at folk hjælper

Det erfarer localeyes.dk fra et vidne, som oplevede episoden.

Manden på motorvejsbroen opførte sig særdeles aggressivt og ønskede ikke at blive filmet, men det lykkedes en person at lave en kort videooptagelse af manden.

– Skal vi finde os i at de kalder os ludere, lyder det også fra den vrede mand på optagelsen, som man kan se i toppen af artiklen.

Manden har angiveligt været udstationeret i Irak i fem år, det fortalte han de omkringstående på broen.

– Herefter begyndte han at råbe alverdens ukvemsord og forbandelser til folkene på motorvejen, fx at ‘de skulle skydes det pak’, og ‘fuck off go home’, mens han slog med en knyttet næve i luften.

En betjent bemærkede hurtigt manden, og råbte til ham nede fra motorvejen, at han skal stoppe, fortæller vidnet til localeyes.dk.

Det havde i første omgang ikke den store effekt, hvorfor betjenten sendte to mand op af skrænten efter manden.

Mens de to betjente kæmpede sig op på motorvejsbroen stak den vrede mand af, og betjentene optog ikke forfølgelsen.