Kræver hårde straffe til Rickos drabsmænd


De skyldige i drabet på 19-årige Ricko Træholt har begået den værst tænkelige forbrydelse. Og de har tilmed taget livet af den unge mand under en række skærpende omstændigheder.

LÆS OGSÅ: Mand slået ihjel under masseslagsmål

Det siger anklager Susanne Andersen onsdag eftermiddag ved Retten i Glostrup i sin procedure og fastslår, at omstændighederne bør afspejle sig i rettens dom over de tiltalte, 17-årige HS og 20-årige TY.

LÆS OGSÅ: Knivdrab – Politiets teknikere undersøger gerningsstedet

– Anklagemyndighedens påstand er, at TY straffes med fængsel i op til 16 år, og at HS (som kun var 16 år på gerningstidspunktet, red.) straffes med fængsel i ikke under 12 år, siger Susanne Andersen.

LÆS OGSÅ: Knivdrab – Blomster og farvelbreve på drabssted

TY er onsdag kendt skyldig i knivdrabet på Ricko Træholt under et slagsmål på Høje Taastrup Station i oktober sidste år.

LÆS OGSÅ: To personer kendt skyldige i drab på Ricko

HS kendes af retten skyldig i medvirken til det fatale overfald, som var kulminationen på flere mindre sammenstød mellem unge på Vestegnen.

Begge har desuden gjort sig skyldige i drabsforsøg, siger retten, fordi de efter drabet overfaldt en 16-årig dreng med knivstik og hammerslag.

Like localeyes.dk på Facebook

Men selv om den sædvanlige straf for drab og drabsforsøg i Danmark ligger på henholdsvis fængsel i 12 år og seks år, bør retten i denne sag stramme skruen, mener anklageren.

– Såfremt et forhold er udført af flere i forening, er det skærpende. Og det er netop tilfældet i denne sag, siger Susanne Andersen.

Derudover mener hun, at de tiltalte planlagde drabet. Vidner har forklaret om en flugtbil foran Høje Taastrup Station, påpeger hun og henviser samtidig til videoovervågning fra stationen, der viser gerningsmændenes målrettede overfald.

En tvist om TY’s statsborgerskab har onsdag sendt anklagemyndigheden og forsvaret i totterne på hinanden. Ved en fejl har TY, der har tyrkiske rødder, siden sin fødsel været registreret som dansk statsborger. Alligevel vil Susanne Andersen have ham udvist.

– Det korte af det lange er, at han ikke er dansk statsborger, og at der derfor er hjemmel til at udvise ham, siger hun.

TY’s forsvarsadvokat, Torben Brinch Bagge, fastholder derimod, at hans klient ikke kan udvises.

– Min klient er dansk statsborger, indtil det øjeblik hvor han ved dom ikke er det længere, siger han.

Dommen falder efter planen onsdag eftermiddag.

/ritzau/ Tekst leveret af Nyhedsbureauet Newspaq