Nabo til rockerborg: Hvem beskytter os?


– Hvorfor er det, at grundloven kun beskytter rockerne og ikke os? Hvad er det, der beskytter os som almindelige borgere?

LÆS OGSÅ: 100 år gammel lov kan lukke rockerborg

Sådan lyder det fra en af naboerne til rockerborgen på Tudskærvej i Vanløse, Lars Georg Jensen, efter at justitsminister Karen Hækkerup (S) onsdag var i samråd i Folketinget om rockerborge.

LÆS OGSÅ: Demonstration mod Bandidos rockerborg i Vanløse

Her præsenterede ministeren sin plan for at nedsætte et udvalg, der skal se på, om man kan begrænse udbredelsen af rockerborge i Danmark.

LÆS OGSÅ: Nævn: Bandidos kan blive i klubhus

Men ude på Tudskærvej tror man ikke meget på, at endnu et udvalg i rækken af udvalg om rockere vil flytte noget i virkelighedens verden.

LÆS OGSÅ: Bandidos vil forhandle med kommune om at flytte

– Jeg er desværre pessimistisk, når det gælder om at finde løsninger på det her. For jeg synes ikke, at der var det tilstrækkelige politiske signal i, at det her er noget, regeringen tager alvorligt og vil løse nu, siger Lars Georg Jensen.

Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

– At nedsætte et udvalg, som man ikke vil fortælle, hvor hurtigt det skal arbejde, hvornår det går i gang, og hvad det hele skal resultere i, det ligger altså rigtig, rigtig langt fra de radikale ændringer, som man i København har bedt om, siger han efter samrådet.

Som så ofte før gennem de seneste mange års diskussioner om rockerborge, så krævede oppositionen – på nuværende tidspunkt blå blok – langt mere vidtgående indgreb mod rockerne end den siddende regering.

Da Karen Hækkerup var i opposition, krævede hun – det var i 2008 – at rockerborge skulle forbydes i byerne.

Til det svarede Venstres daværende retsordfører, Kim Andersen, at man ikke måtte glemme retssikkerheden.

I dag var rollerne så byttet om, og lige lidt hjælper det tilsyneladende ude på Tudskærvej.

– Vi mener ikke, at man skal gå mod grundloven. men af en eller anden grund, så taler vi grundloven efter to minutter, hver gang vi taler rockere, og så går al tiden med det, siger Lars Georg Jensen, der er formand for beboerforeningen på Tudskærvej.

/ritzau/

Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq