Pressemeddelelse fra Københavns Universitet – Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Dødfødsler er heldigvis meget sjældne i Danmark samt Sverige og Norge. Et nyt studie udgivet i tidsskriftet BMJ Public Health viser dog, at covid-19-smitte kan øge risikoen for dødfødsel.
Studiet kombinerer data fra nationale sundhedsregistre i Danmark, Sverige og Norge. I alt inkluderer studiet 389.949 fødsler på tværs af de tre lande, med i alt 1.013 dødfødsler, hvoraf 31 af kvinderne havde haft en covid-19-infektion efter uge 22.
En af forskerne bag studiet er adjunkt Stine Kjær Urhøj fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Hun har stået for den del af studiet, der ser på de danske data.
Studiet er lavet i samarbejde med den norske pendant til sundhedsstyrelsen, der hedder Folkehelseinstituttet samt Karolinska Instituttet i Sverige og Danmarks Statistik.
“Jeg vil gerne understrege, at dødfødsler er meget sjældne, også blandt kvinder med coronasmitte i graviditeten. Og selvom risikoen er dobbelt så høj – eller højere – blandt kvinder med covid-19-smitte, så er der stadig tale om et meget lille antal dødfødsler”
– Adjunkt Stine Kjær Urhøj, Institut for Folkesundhedsvidenskab
“Vi fandt, at de kvinder, der havde været smittet med covid-19 efter uge 22, havde en 2,4 gange højere risiko for dødfødsel, end kvinder der ikke havde haft covid-19-smitte. Det er dog vigtigt at have med, at selvom vores studie er et af de hidtil største, så har vi stadig kun 31 dødfødsler, hvor kvinden har været smittet med covid-19 på tværs af de tre lande,” siger Stine Kjær Urhøj.
Tidligere studier har undersøgt sammenhængen mellem covid-19-smitte og dødfødsler, men man har haft for lidt data til at kunne komme med robuste konklusioner.
“Jeg vil gerne understrege, at dødfødsler er meget sjældne, også blandt kvinder med coronasmitte i graviditeten. Og selvom risikoen er dobbelt så høj – eller højere – blandt kvinder med covid-19-smitte, så er der stadig tale om et meget lille antal dødfødsler. Der er derfor ikke nogen grund til unødig bekymring, men det er selvfølgelig fint at passe på, og vores resultater støtter da også den nuværende officielle anbefaling om, at gravide bliver vaccineret mod covid-19,” siger Stine Kjær Urhøj.
Ser man nærmere på tallene, så var der 2,3 dødfødsel per 100.000 opfølgningsdage blandt de gravide, som ikke havde været smittet med covid-19 i graviditeten. Derimod var der 5,8 per 100.000 opfølgningsdage blandt de gravide, der var testet positive for covid-19 efter 22. graviditetsuge.
“Vi kan selvfølgelig ikke være sikre på, at der ikke er nogen af de gravide kvinder i gruppen uden en positiv covid-19-test, der har været smittet med covid-19 uden at blive testet. Dog var de nordiske landes teststrategier relativt omfattende i store dele af studieperioden,” forklarer hun.
Sådan skal du forstå tallene
- Forskerne har udregnet risikoen for dødfødsel ved at opgøre graviditetsdage hos kvinderne i studiet. For hver kvinde i studiet blev graviditeten fulgt fra 22. graviditetsuge – og alle de dage kvinden var gravid herefter og indtil kvinden fødte blev inkluderet.
- Alle de graviditetsdage, hvor en kvinde havde covid-19-infektion, indgik i beregningen som “opfølgningsdage blandt kvinder med covid-19-infektion”.
- Alle de graviditetsdage, hvor en kvinde ikke havde covid-19-infektion indgik i beregningerne som “opfølgningstid blandt kvinder uden covid-19-infektion”.
- På den baggrund kom forskerne frem til at, for hver 100.000 opfølgningsdage blandt gravide uden covid-19-infektion var der 2,3 dødfødsler, mens der for hver 100.000 opfølgningsdage blandt gravide med covid-19-infektion var 5,8 dødfødsler. Man kan forstå tallet “2,4 gange højere risiko for dødfødsel”, som forholdet mellem de to tal – 5,8 er ca. 2,4 gange højere end 2,3.
Risikoen er størst kort tid efter infektion
I studiet blev risikoen for dødfødsel undersøgt nærmere ved at se på tidsperioden fra infektion med covid-19 til fødsel.
Forskerne fandt, at risikoen var højest op til to uger efter infektionen. Risikoen var 5,5 gange højere de første to uger efter infektionen, hvorefter den blev mindre jo længere tid, der gik fra infektionen. Ser man på de første fire uger efter infektion var risikoen 4,4 gange højere, mens den var 3,7 gange højere i de første seks uger.
Det, at risikoen er højst kort tid efter infektion, understøtter ifølge forskerne bag studiet, at der er en årsagssammenhæng.
“Der er naturligt en vis grad af usikkerhed i de tidsvinduer, vi har set på i studiet, da der kan være lidt forskel på, hvornår kvinden bliver smittet og hvornår hun bliver testet. Men trenden med at risikoen er højest kort tid efter smitte og derefter falder ser ud til at være rimelig klar,” forklarer Stine Kjær Urhøj
Forskellige covid-19-varianter giver forskellige risici
Forskerne fandt også ud af, at der var forskel på risikoen for dødfødsel, afhængig af hvilken variant af covid-19 som dominerede i den periode, hvor kvinderne blev testet.
Risikoen var størst blandt dem, der blev testet positive i perioden da delta-varianten dominerede. Hos dem var der en 8,2 gange højere risiko de første fire uger efter infektion.
Til sammenligning var risikoen 3.7 gange højere blandt dem, som havde indeks-varianten (den første virusvariant) og 2,7 gange højere blandt dem, som havde alpha-varianten i samme periode.
Du kan læse hele studiet “” i BMJ Public Health.
Kontakt:
Pressemedarbejder Liva Polack tlf.: 35 32 54 64 email: liva.polack@sund.ku.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
