Pressemeddelelse fra Arbejdstilsynet
“Jeg rykker i et bræt, som desværre ikke sidder fast. Jeg falder 2,5 meter ned fra vognen. Selvom det er flere år siden ulykken skete, tænker jeg stadig på ulykken hver dag,” fortæller chauffør, Flemming, der kom alvorligt til skade og blev sygemeldt i et halvt år pga. et fald fra en lastbil, da han skulle læsse brædder af.
Flemming er langt fra den eneste chauffør, der er kommet til skade på sit arbejde. Chauffører, der kører med godstransport rundt i landet, er desværre nogle af dem, der er hårdest ramt af arbejdsulykker. Det er særligt, når chaufførerne læsser tungt gods af, at de kommer ud for ulykker.
Derfor retter Arbejdstilsynet med kampagnen opmærksomheden mod, hvordan virksomheder kan arbejde systematisk med at forebygge ulykker, så deres chauffører kommer sikkert hjem – hver dag.
Er du sikker på, at dine chauffører er sikre nok?
En af de faktorer, der bidrager til det høje antal ulykker, er forkert eller manglende vurdering af risici, når chaufførerne læsser af. Det kan være, fordi det skal gå hurtigt, fordi forholdene ikke er som forventet på aflæsningsstedet, eller fordi de rette tekniske hjælpemidler ikke er til rådighed i bilen. Kampagnen har konkret vejledning til både arbejdsgivere, kørselsledere og chaufførerne.
Læs mere om kampagnen
Hør chauffør, Flemming Pedersen, fortælle sin historie om dagen, hvor ulykken skete, og hvordan han efterfølgende har ændret sin måde at arbejde på. Læs mere på
Data om arbejdsulykker i vejgodstransport
- Hvert år sker der i gennemsnit 2 dødsulykker, hvor chauffører bliver klemt eller mast under af- og pålæsning.
- Ca. 83% af alle ulykker, som sker for chauffører, sker, når varer læsses af og på.
- I ca. 28% af de ulykker, som sker under af- og pålæsning, bliver en person klemt eller mast i forbindelse med godshåndtering.
- I lidt over 1â?4 af disse ulykker får skadelidte et fravær fra arbejdet på mindst en måned.
- Der sker i gennemsnit 242 ulykker om året, hvor chauffører bliver klemt eller mast under af- eller pålæsning af gods. Det er mere end fire om ugen.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **