Pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund
Idrættens fællesskaber spiller en vigtig rolle for rigtig mange borgere. Ikke mindst for dem, der har det sværere end de fleste. Her løfter de sociale indsatser på idrætsområdet et stort samfundsansvar, og det vil Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden nu anerkende med en ny pris, som skal uddeles ved det årlige sportsgalla-show i Herning i starten af januar.
“I Grundfos Fonden tror vi på, at alle har et grundlæggende behov for en plads i fællesskabet, og at alle har noget positivt at bidrage med. De danske idrætsforeninger kan skabe mødesteder, som udvisker sociale forskelle og bringer mennesker sammen om aktiviteter, der styrker fællesskabet. Derfor vil vi gerne hylde dem, der går forrest med denne pris,” siger Kim Nøhr Skibsted, fondsdirektør, Grundfos Fonden.
Vinderen af den nye pris udpeges af en jury med repræsentanter fra DIF og Grundfos Fonden. Og ud over anerkendelsen følger en check på 75.000 kroner til brug i den pågældende idrætsindsats.
Tre kandidater er udvalgt
I udvælgelsen af kandidater til prisen har juryen skelet til en række opstillede kriterier. Herunder, at den sociale indsats har skabt opmærksomhed om eller bedre forhold for minoriteter i idrættens verden. At den har medvirket til øget livskvalitet og trivsel hos en gruppe. Eller i særlig grad har styrket lokalsamfundet.
I første omgang blev 10 sociale indsatser udvalgt, og juryen har nu skåret feltet ned til tre nominerede.
“Der er rigtig mange gode sociale indsatser i idrætten. For krigsveteraner, udviklingshæmmede børn, hjemløse og mange flere. Så det har været et ualmindeligt stærkt felt, men vi har nu nomineret tre projekter, som alle har gjort en flot indsats for mange borgere og også vil gøre det i fremtiden”, siger DIF’s administrerende direktør Morten Mølholm Hansen.
De tre nominerede kandidater er ‘Ombold’, ‘Brobold’ og Mogens Damgaard for sit arbejde i ‘Idræt for Sindet’.
Ombold er et inkluderende fodboldfællesskab for udsatte mennesker, der ikke naturligt opsøger de klassiske idrætsforeninger. For eksempel mennesker, der kæmper med misbrug og hjemløshed. Brobold er et samarbejde mellem fodboldklubber på Østerbro, Nørrebro og Vesterbro i København, som arbejder for flere mindre boldfaciliteter i byrummet, der kan flytte foreningsidrætten tættere på borgerne. Og Mogens Damgaard fra Dansk Arbejder Idræt har været en stor drivkraft i arbejdet med idrætsforeninger for mennesker med psykisk sårbarhed over hele landet.
FAKTA OM PRISEN
* DIF og Grundfos Fondens ‘Idrættens Sociale Pris’ uddeles for første gang, når idrætten hyldes ved Sport 2023 i Boxen i Herning den 6. januar. Et gallaevent, der vises på DR1.
* Vinderen af prisen udpeges af en jury med repræsentanter fra DIF og Grundfos Fonden.
* Det prismodtagende idrætsprojekt honoreres med 75.000 kroner til brug i den videre indsats.
* De tre nominerede er ‘ ‘, ‘ ‘ og Mogens Damgaard for sin indsats i regi af ‘ ‘.
* Grundfos Fonden (Poul Due Jensens Fond) er stiftet i 1975 af Grundfos’ grundlægger, Poul Due Jensen. Fonden støtter bl.a. indsatser, der inkluderer mennesker på kanten af samfundet i gode sociale fællesskaber. Fx støtter fonden også ‘Veteran Match’ i regi af DIF Soldaterprojekt.
* Danmarks Idrætsforbund er paraplyorganisation for 62 danske specialforbund.
Kontakt:
Kim Nøhr Skibsted tlf.: 30 52 50 20
Administrerende direktør i DIF Morten Mølholm Hansen tlf.: 21663774 email: mmh@dif.dk
Kommunikationskonsulent Morten Friis Bolvinkel email: mbv@dif.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **