PRM / PLAY leverer første kvartalsoverskud i flyselskabets historie

    Pressemeddelelse fra Fly PLAY hf

    • PLAY opnåede et overskud på 5,2 mio. dollars i 3. kvartal 2023 sammenlignet med et nettotab på 2,9 mio. dollars i 3. kvartal 2022.
    • Den samlede omsætning i Q3 2023 steg med 84% sammenlignet med Q3 2022.
    • Omsætningen voksede fra 59,9 millioner dollars i Q3 2022 til 110,2 millioner dollars i Q3 2023. 
    • Indtjeningen før renter og skat (EBIT) i 3. kvartal er næsten tidoblet fra 1,3 mio. dollars i Q3 2022 til 12,9 mio. dollars i Q3 2023.
    • Tredje kvartal viste løbende vækst i supplerende omsætning med 150% vækst år-til-dato sammenlignet med 2022. De supplerende udbytter pr. passager er vokset med 35% år-til-år.
    • I 3. kvartal slog PLAY sin tidligere rekord for antal passagerer, der blev transporteret på en måned. I juli transporterede PLAY 191.577 tusind passagerer og opnåede en belægningsgrad på 91,1%.
    • PLAY havde flyvninger til 33 destinationer med en punktlighedsgrad på 85,1% og en belægningsgrad på 88,4%.
    • RASK (omsætning pr. tilgængelig sædekilometer) voksede med 9% år-til-år og var 6,1 amerikanske cent i 3. kvartal 2023.
    • Ex-Fuel CASK var 3,4 amerikanske cent i 3. kvartal 2023. Total CASK faldt med 2% år-til-år og var 5,3 amerikanske cent. 
    • Ved udgangen af tredje kvartal udgjorde kontantbeholdningen 39,2 mio. dollars inklusive begrænsede likvide midler. Virksomheden har ingen ekstern rentebærende gæld. 
    • Forward RASK (omsætning pr. tilgængelig sædekilometer) er foran sidste år, og den fremadrettede bookingstatus er stærk på trods af en kapacitetsforøgelse på 79% i 1. kvartal 2024.

    Flyselskabet PLAY har haft et forrygende tredje kvartal i 2023 med et tidoblet driftsresultat på 5,2 millioner dollars og det første kvartalsoverskud nogensinde, siden det første fly gik i luften i juni 2021. I Q3 fløj PLAY til 33 destinationer i Europa og Nordamerika, og selskabet opnåede en øget omsætning på 84%. Samtidig opnåede de en øget kapacitet målt i sædekilometer på 71% sammenlignet med 3. kvartal sidste år og en stigning i belægningsgraden på 3,4 procentpoint fra 85% i Q3 2022 til 88,4% i Q3 2023. 

    Øget omsætning trods flådeudvidelse
    PLAY har formået at øge omsætningen trods et forår med 70% kapacitetsudvidelse, hvor selskabetinvesterede i 4 nye fly og 13 destinationer. Birgir Jónsson, administrerende direktør, udtaler: “PLAY har været på en meget stejl vækstkurve, hvor vi har øget vores flådestørrelse, udvidet vores netværk og budt mange nye spillere velkommen til vores team. Vækst er dyrt, og det er derfor en bemærkelsesværdig præstation, at vi har været i stand til at øge vores enhedsindtægter og supplerende indtægter på samme tid, hvilket resulterer i et stærkt nettoresultat og en sund likviditet.”

    I 3. kvartal 2023 rejste 24% af de samlede antal passagerer fra Island, 33% rejste til Island og 43% var forbindelsespassagerer (VIA). Via-trafikken steg med 4 procentpoint år-til-år. Belægningsgraden på ruter tilog fra Nordamerika lå på 92% i kvartalet, og antallet af passagerer steg med 74% år-til-år. Der var en stigning på 88% i passagerer, der fløj til og fra Nordamerika og en stigning på 66% i passagerer til og fra Europa.

    Stigningen i VIA-trafikken, både i forhold til antallet af passagerer og andelen af den samlede trafik, var drevet af en øget forbindelse i netværket, et større kendskab til PLAY i markedet og en stærk efterspørgsel fra amerikanske forbrugere. Udover de flotte omsætningstal fra kvartalet kan PLAY også bryste sig af titlen som bedste kabinepersonale udnævnt af USA Today’s 10Best Readers’ Choice Award. 

    Planer for næste år
    Som tidligere annonceret har flyselskabet planer om yderligere flådeudvidelse til sommeren 2025, hvor de allerede har sikret to nye A320neo-familiefly fra Airbus. PLAY spår, at de samlet set vil transportere 1,5 millioner passagerer i 2023 og opnå en samlet omsætning på 280 millioner dollars:  

    “Vi planlægger ikke at vokse nær så meget næste år, men vil fokusere på at optimere og stabilisere vores drift og øge vores lønsomhed, inden vi påbegynder vores næste vækstfase i 2025. Her vil vi udvide med flere fly og et mere omfattende netværk. Vi har fortsat fokus på vores omkostningsbase, og vores team har haft succes med at opretholde en meget konkurrencedygtig enhedsomkostning, der er helt afgørende for vores succes,” slutter Birgir Jónsson. 

    Kontakt:

    Rikke Rose Kjær Bendtsen email: rikke.bendtsen@grey.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13740066?publisherId=13560892&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **