PRM / Danmark og Finland bytter formandskab for Nordisk Ministerråd

    Pressemeddelelse fra Kirkeministeriet

    Danmark skulle efter planen have haft formandskabet for Nordisk Ministerråd og for det udenrigspolitiske samarbejde (N5) i 2025. Formandskaberne ville være sammenfaldende med formandskabet for EU og Arktisk Råd, hvilket ville være ressourcekrævende. Finland overtager således formandskabet for Nordisk Ministerråd i 2025 og Danmark varetager i stedet formandskabsopgaven i 2026.

    Ministeren for nordisk samarbejde Louise Schack Elholm udtaler i den forbindelse: 

    “Jeg har nu her på Nordisk Råds session i Oslo meddelt Nordisk Råd og mine kolleger i Nordisk Ministerråd, at Danmark og Finland bytter formandskaber. Jeg sætter stor pris på, at den finske regering har vist forståelse for vores situation og har imødekommet vores ønske.

    Det ville have været vanskeligt at løfte flere formandskaber samtidigt, og vi er nu bedre i stand til at sætte de fornødne ressourcer til side til opgaven. Jeg kan garantere for, at det bliver et dedikeret dansk formandskab for Nordisk Ministerråd i 2026, hvor vi sammen med Færøerne og Grønland skal lede det nordiske samarbejde.”

    Kontakt:

    Presserådgiver Peter Naegeli Arnhild tlf.: +45 61 93 16 11 email: km-presse@km.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13739788?publisherId=13561618&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **