Pressemeddelelse fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Med landbrugsaftalen i 2021 blev det besluttet, at der skulle laves en “second opinion” af de danske modeller og beregninger, som der bliver brugt til at vurdere hvor meget vi skal reducere de danske kvælstofudledninger. Det internationale ekspertpanel er nu kommet med deres vurdering: De danske modeller er eksemplariske. Samtidig peger de også på, at de danske kvælstofudledningerne ikke er faldet i over et årti.
Fødebrug & Landvarer er frustrerede over den manglende politiske handling, for vi har kendt til landbrugets forurening af vores vandmiljø i mange år.
– I år ser vi resultatet af årtiers svigt fra både politisk hold og os i landbrugslobbyen. Den massive iltsvind og døde havbund vi ser, kunne være undgået, hvis vi havde omstillet landbruget i tide. Det havde også gjort den omstilling vi står over for nu, meget nemmere for landbruget, siger Christian Fromberg, der er en af direktørerne i Fødebrug & Landvarer.
Ekspertgruppen slår i deres rapport fast, at spildevandsudledninger ikke spiller nogen nævneværdig rolle for den dårlige vandkvalitet. Det efterlader landbruget, som den altoverskyggende årsag til, at den dårlige vandkvalitet og massive iltsvind. Og derfor opfordrer Fødebrug & Landvarer til en omgående og massiv politisk indsats.
– Der er ikke en fremtid for et landbrug, med en uholdbart stor industriel kødproduktion. Det kommer med en alt for stor kvælstofforurening, som gør at vores åer og fjorde ikke kan trække været. Det er kort sagt nu at vi i fællesskab skal handle, hvis landbruget skal have en fremtid. Vi må trække i arbejdstøjet, og skabe et levedygtigt landbrug, der dyrker mad til mennesker i stedet for foder til dyr, siger Christian Fromberg.
Fødebrug & Landvarer mener at en grøn omstilling af landbruget, der bliver gjort rigtigt, samtidig vil kunne skabe bedre forhold for landmænd og udvikle vores lokalsamfund.
– Hvis Danmark skal være et landbrugsland i fremtiden har vi brug for handling nu. Og det kan sagtens lade sig gøre, at sikre en bedre fremtid for både landmænd, natur og lokalsamfund – det har vi faktisk fremlagt en plan for. Derfor opfordrer vi miljøminister Magnus Heunicke til at beslutte en akutplan for vores have allerede i år, siger Christian Fromberg.
Fødebrug & Landvarer roser udspillet til en akutplan for havet, som de rød-grønne partier lancerede fredag.
Kontakt:
Christian Fromberg email: fromberg5@outlook.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **