Pressemeddelelse fra Emirates
Normalt er små, lækre velkomstsæt med sovemasker, tandbørste m.m. forbeholdt rejsende på Business og First Class. Sådan er det ikke længere hos Emirates på luftfartsselskabets langdistanceruter. Emirates har nemlig introduceret en række fine velkomstsæt til rejsende på Economy Class og selskabets populære Premium Economy.
De nye velkomstsæt er lige til at genbruge og tage med videre på ferien. De er lavet af et vaskbart, papirbaseret materiale med specialdesignet mønster inspireret af otte af verdens mest truede dyrearter trykt med giftfri, sojabaseret blæk.
I toilettasken er et nyttigt udvalg af rejseartikler som tandbørstesæt, strømper og øjenmaske. Sættets tandbørste er fremstillet af en kombination af hvedehalm og plastik, strømper og øjenmaske er fremstillet af genanvendt plastik – i dette tilfælde såkaldt rPET. Og på opfordring fra selskabets passagerer, vil sættet inden årets udgang også indeholde ørepropper.
De nye velkomstsæt tilbydes rejsende på Emirates langdistanceruter til bl.a. Australien, New Zealand, Nord- og Sydamerika, Japan, Korea, Taiwan og danskerfavoritten Bali.
Skal sætte fokus på truede dyr
Emirates er dybt engageret i beskyttelse af dyrearter og levesteder som en integreret del af luftfartsselskabets
.Designet på de nye velkomstsæt markerer derfor Emirates’ langvarige partnerskab med
og sætter fokus på truede dyrearter og forebyggelse af ulovlig handel med vilde dyr, skind, horn etc.De dyr, der er gengivet på velkomstsættene, er nogle af de mest jagede i verden: Den grønne havskildpadde, den afrikanske elefant, den blå ara, gorillaen, hammerhajen, løven, pangolinen og det sorte næsehorn.
United for Wildlife kan fremlægge nogle rystende statistikker, der sætter tal på problemets omfang. Hver eneste dag nedlægges 100 elefanter og fortsætter det, så kan vildtlevende elefanter være uddøde inden 2025. Der er lige nu kun 30.000 næsehorn tilbage i naturen sammenlignet med de 500.000, der var i begyndelsen af det 20. århundrede. Mens pangoliner, et lille skælklædt pattedyr, der lever af myrer og termitter, er blandt de patterdyr, der handles mest på verdens illegale markeder, og derfor er stærkt truet.
Nultolerance hos SkyCargo
Emirates har nultolerance over for ulovlig handel med vilde dyr – og Emirates’ fragtafdeling, Emirates SkyCargo, har indført et totalforbud for transport af jagttrofæer fra elefanter, næsehorn, løver og tigre.
Kontakt:
Seniorrådgiver Karsten Keinicke tlf.: +45 60 830 230 email: emirates@fday.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **