PRM / Moesgaard Museum og AU lander millionbevilling til at undersøge bopladser på havets bund

    Pressemeddelelse fra Moesgaard Museum

    For mere end 6000 år siden blev et stort antal bopladser i Aarhusbugten og i Nordsøen oversvømmet af vand, da havet gradvist steg, og befolkningen måtte flytte længere ind i landet. Et internationalt forskerhold fra bl.a. Moesgaard Museum og Aarhus Universitet har netop modtaget tilsagn om støtte fra EU på mere end 97 millioner kroner, og de vil fra årsskiftet begynde at udforske de landskaber og bopladser, som i dag findes på havbunden.

    “Havbundsområderne rummer svarene på mange af de helt store arkæologiske spørgsmål. Udfordringen har hidtil været, at det er ekstremt vanskeligt at tilgå fundene på havets bund. Vi er derfor dybt taknemmelige for, at EU har valgt at prioritere netop dette forskningsprojekt, som vi har skitseret i samarbejde med nogle af de dygtigste internationale forskere på området,” siger Mads Kähler Holst, direktør for Moesgaard Museum.     

    Forskningsprojektet hedder SUBNORDICA og er et samarbejde mellem Moesgaard Museum, Aarhus Universitet, University og Bradford og det tyske forskningsinstitut NIHK. Den danske del af projektet er fokuseret på metodeudvikling samt marinarkæologiske og geologiske undersøgelser i Aarhusbugten og i Nordsøen ved den jyske vestkyst.

    Den grønne omstilling accelererer behovet for nye metoder

    De enorme havopslugte områder, som projektet skal undersøge, er forblevet uudforskede igennem årtusinder, men vil i de kommende år blive påvirket af de store havvindmølleparker, som opføres som et led i den grønne omstilling. Derfor er det vigtigt, at vi foretager kortlægningen og metodeudviklingen nu:

    “Den grønne omstilling betyder, at der er akut brug for nye metoder til at identificere de potentielle arkæologiske hotspots, inden anlægsprojekter på havbunden påbegyndes. Med SUBNORDICA vil vi kunne udvikle nye geologiske og marinarkæologiske metoder, så vi kan øge vores indsigt om denne vigtige del af vores fælles kulturarv,” fortæller marinarkæolog og ph.d. ved Moesgaard Museum, Peter Moe Astrup, som skal lede forskningsdelen i Aarhusbugten.

    “Vi vil bruge de store mængder geofysiske data, som gennem årene er indsamlet i form af seismiske og akustiske undersøgelser og geologiske og geotekniske boringer
    for at forstå, hvordan stenalderens palæolandskaber så ud, og hvordan de udviklede sig gennem tiden og under oversvømmelsen,” siger Katrine Juul Andresen, som er lektor i marin geofysik på Aarhus Universitet.

    • Projektet ‘SUBNORDICA ‘har modtaget tilsagn om støtte på godt 13 millioner euro, som et ‘ERC Synergy Grant’ under det europæiske forskningsprogram Horizon 2023.   
    • Projektperioden går fra 2024 til 2029.
    • De marinarkæologiske og geologiske undersøgelser finder sted i Aarhusbugten, to områder i Nordsøen og et farvandsområde i Nordtyskland.
    • De fire hovedpartnere i projektet er placeret på Bradford University, Moesgaard Museum, Aarhus Universitet, og det tyske forskningsinstitut NiHK.

    Kontakt: 

    Moesgaard Museum:

    Pressekontakt: Naja Kjærgård Laursen, nkl@moesgaardmuseum.dk, 20447936

    Forskningsleder: Peter Moe Astrup, pma@moesgaardmuseum.dk, 50543642  

     

    Aarhus Universitet:

    Pressekontakt: Peter F. Gammelby, gammelby@au.dk, 21142956  

    Forskningsleder: Katrine Juul Andresen, katrine.andresen@geo.au.dk, 20837911  

    University of Bradford 

    Presse: Steve Tillotson s.tillotson@bradford.ac.uk  

    Forskningsleder: Prof. Vincent Gaffney v.gaffney@bradford.ac.uk

    NIhK: Niedersachsisches
    lnstitut fur historische Kustenforschung 

    Presse: Prof. Dr. Hauke Jöns, joens@nihk.de, +49 4421 915112 

    Julia Streuer, julia.streuer@mwk.niedersachsen.de, +49 511 120 2624

    Forskningsleder: Dr Svea Mahlstedt, mahlstedt@nihk.de, +49 4421 915149

    Den internationale forskergruppe beskriver projektet med følgende: 

    During the past two decades, archaeologists have become increasingly aware that there is a major gap in our understanding of world prehistory. That gap is the 20 million km2 of new territory that was exposed for thousands of years around the world when sea levels were around 100 metres lower. In Europe the extent of the North and Baltic Seas has also changed radically over the past 15,000 years. More than 3 million km2 of new land was exposed along with coastal plains, lakes, river valleys, shorelines and offshore islands which provided some of the most attractive land for prehistoric settlement anywhere in the continent. Now lost to the sea following the end of glaciation and global climate change, these landscapes remain almost entirely unexplored. Today, these landscapes and the traces and remains of settlement preserved in them are under threat as the world develops the coastal shelves to meet net zero goals. 

    To support ethical development of the seabed and research of the Stone Age landscape relics and traces of settlements preserved in the seabed of the North and Baltic Seas, the EU has provided funding of Euro13.2 million for SUBNORDICA – a research collaboration between Moesgaard Museum, Aarhus University, the University of Bradford and the German research institute NIHK, to explore submerged landscapes in the North Sea and the Baltic. The project will apply the latest technologies to map the seabed, use AI and computer simulation to identify areas where long lost settlements may still survive and can be explored. 

    Find mere information om projektet på University of Bradfords hjemmeside.

    Kontakt:

    Naja Kjærgård Laursen email: nkl@moesgaardmuseum.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13738478?publisherId=13559584&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **