Pressemeddelelse fra Bellagroup A/S
Traditionen tro er det et prominent forfatternavn, der holder åbningstalen på Bogforum. Efter en række år med etablerede danske forfattere, giver Bogforum i år ordet til den taiwanske forfatter Chi Ta-wei.
Når Chi Ta-wei (f. 1972) indtager Store Scene fredag den 3. november på Bogforum, er det som repræsentant for en særlig litterær tradition: Siden 1980’erne har den taiwanske litteratur nemlig været kendetegn på et globalt litterært udsyn og en kritisk bevidsthed om kolonialisme.
“Vi synes, det har været interessant, og ikke mindst vigtigt, at give plads til en visionær forfatter, som er rundet af en kulturel kontekst og skriver under nogle vilkår, vi i Danmark sjældent hører om,” udtaler festivalleder Andreas Nordkild Poulsen og fortsætter:
“I sit forfatterskab og virke tager Chi Ta-wei fat på nogle af tidens helt centrale spørgsmål.”
Et fremsynet science-fiction værk
Chi Tai-wei er romanaktuel med bogen Membraner, et fremsynet science-fiction værk, der behandler nogle af vores tids vigtigste spørgsmål: klimakrise, kønsidentiteter, kapitalisme og teknologi.
Om sin brug af science fiction-genren siger Ta-wei selv:
“Som taiwansk borger har jeg følt mig usikker på Taiwan, som har været truet af Kina. Delvist på grund af denne usikkerhed valgte jeg at gøre brug af science fiction-genren, afkoblet fra nutidens Taiwan.”
Membraner, som anses et hovedværk inden for den kinesisksprogede queerlitteratur, er netop udkommet på dansk til anmelderroser – og som den første taiwanske bog oversat til dansk.
Opfordring til dialog
Til daglig arbejder Ta-wei som lektor i taiwansk litteratur ved det Nationale Chengchi Universitet i Taiwan. Her forsker han i LGBT-studier, handicapstudier og kinesisksproget litteratur. Han har desuden oversat den italienske forfatter Italo Calvino til kinesisk.
Talen på Bogforum vil, fortæller Ta-wei, være en personlig og uformel tale, der tager fat på hans forestillede og faktiske rejse fra Taiwan til Danmark. Herudover understreger han også, at han ønsker, at talen skal være en opfordring til øget dialog og interesse mellem danske og østasiatiske læsere og forfattere.
Åbningstalen holdes som en del af åbningsceremonien, som finder sted fredag den 3. november kl. 11.00 på Store scene.
Læs mere om Bogforum 2023 inkl. program og billetsalg på
.Kontakt:
Forlægger og redaktør, Korridor, Simon Darø Kristensen, Simon@korridor.dk / 30 22 35 59
Programansvarlig, Bogforum, Johan Lose, Jolo@bellagroup.dk / 32 47 21 29
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **