PRM / Repræsentation i ungekulturen: Kulturværftet og Ung Kult kickstarter forandring

    Pressemeddelelse fra Kulturværftet & Toldkammeret

    Kultursektoren har en vital rolle i at forme, hvordan minoriteter opfatter sig selv og deres plads i samfundet. Ingen unge skal føle sig mindre værd eller ekskluderet i kulturskabende ungefællesskaber på grund af deres etnicitet eller baggrund. Kulturværftets og Ung Kults fælles initiativ konfronterer dette problem og opfordrer resten af kultursektoren til at følge efter.

    “For at være ung kulturskaber kræver det først og fremmest adgang til kunst- og kulturlivet. I ‘Ung Kult’ arbejder vi både politisk og lokalt for at nedbryde de strukturelle, fysiske og vidensmæssige barrierer, som i dag afholder mange unge fra at tage aktiv del i et kulturelt fællesskab. Det er vigtigt, at netop vi er med til at kickstarte og drive denne forandring, da alle vores medlemsmiljøer, inkl. Krydsfeltet, jo er byggestenene til fremtidens rummelige kulturbranche,” udtaler Clara Lykkeberg, regionsleder for Østsjælland i Ung Kult.

    Ung Kults netværk omfatter flere end 50 aktive ungemiljøer på tværs af hele Danmark, og netop netværk er afgørende for at give unge kulturskabere de nødvendige værktøjer og viden til at åbne dørene til kulturlivet. Et stærkt program med Meleret Melanin, Restage og Luna Ersahin fra AySay lover at generere konkrete initiativer, som etablerede kulturinstitutioner og ungemiljøer kan iværksætte for at være mere tilgængelige for en mere divers gruppe af unge. Krydsfeltet skal være et nyt slags rum i ungekulturen, hvor mulighederne for adgang er ens for alle.

    Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet & Toldkammeret, udtaler: “Vi har gennem årene haft succes med at tiltrække unge til vores kulturinstitutioner, men nu ønsker vi at gå et skridt videre. Vi vil ikke blot spejle samfundet, men aktivt deltage i at forme dets fremtid. Samarbejdet med ‘Ung Kult’ udforsker, hvordan vi kan skabe mere inkluderende og relevante kulturinstitutioner og ungemiljøer for unge danskere med minoritetsetnisk baggrund. Vi begynder med perspektiver på ny viden og fælles kompetencer, og vi glæder os til at komme i gang.”

    Find programmet her og del det med unge kulturskabere, der også arbejder på at skabe forandring: https://kuto.dk/arrangementer/kickstart-krydsfeltet/

    FAKTABOKS

    Program for ‘Kickstart Krydsfeltet’ lørdag den 4. november på Kulturværftet i Helsingør. Arrangementet er gratis.

    • 14.00-14.15: Åbningstale ved Michael Mathiesen (C), formand for Kultur- og Turismeudvalget i Helsingør Kommune + navnerunde
    • 14.15-14.45: Vi åbner op for temaet og lærer hinanden lidt bedre at kende
    • 14.45-15.00: Introduktion til Meleret Melanin og Krydsfeltet
    • 15.00-16.30: Workshop faciliteret af Meleret Melanin om rum med repræsentation, tilgivelse og sårbarhed. Restage (partnerskab mellem Mino Ung og Dansk Live) understøtter samtalerne med deres skarpe råd om usynlige barrierer
    • 16.30-16.45: Pause
    • 16.45-17.30: Koncert og talk med Luna Ersahin fra AySay
    • 17.30-19:00: Fællesspisning og hygge

    FAKTABOKS

    Nyt ungdomsmiljø i Krydsfeltet på Kulturværftet

    Arrangementet ‘Kickstart Krydsfeltet med Ung Kult’ tager afsæt den nye ungearena ‘Krydsfeltet’ på Kulturværftet i Helsingør, der skal være et rum for unge til at udforske, deltage og aktivt forme fremtidens kulturliv. Brugerudvikling og ungdommens kulturelle deltagelse står helt centralt. Der er fokus på projekter og partnerskaber, der styrker diversitet og kreativitet i ungdomslivet.

    Kontakt:

    PR, Kommunikation og Marketing Anne Borg tlf.: +45 41 86 94 23 email: abo03@helsingor.dk

    Søs Krog Vikkelsøe tlf.: 41931140 email: skv64@helsingor.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13738016?publisherId=13561482&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **