PRM / Bedre hussalg i september

    Pressemeddelelse fra home a/s

    6.965 solgte boliger. Det er resultatet af ejendomsmæglernes anstrengelser i september, viser nye tal fra Boligsiden, som Home har set nærmere på.

    Især husene var efterspurgte i september med en fremgang på 1,9 % i forhold til salget i august.

    I forhold til samme måned sidste år, hvor markedet var præget af stigende rente, energiudgifter og inflation er fremgangen markant – på næsten 27 %.

    Sammenlignet med september i ‘normal-årene’ 2015-2019 – før Corona – er hussalget i september i år også bedre.

    • “Lige nu er der især gang i hussalget i hovedstadsområdet. Og vi har generelt set oplevet mere aktivitet på boligmarkedet i og omkring København,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

    En del af forklaringen på de gode salgstal er ifølge Home de forestående ændringer i boligskatten, som gør det attraktivt for nogle at sælge, købe og overtage en bolig før 2024, blandt andet for at opnå skatterabat.

    • “Det gælder især der, hvor boligskatten står til at stige, som det netop er tilfældet for nogle af de dyreste huse i hovedstadsområdet – men ellers er det primært på lejlighederne, at boligkøberne kan sikre sig en skatterabat,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

    Hussalget tegner også godt de kommende måneder, viser en opgørelse af fremvisninger i Home Boligbrief.

    • “Antallet af fremviste huse steg med 1,4 % fra august til september, så det tyder på, at lidt flere vil købe hus de næste par måneder,” siger Homes analytiker.

    Salget af ejerlejligheder var også bedre i september end i august med en fremgang på 0,8 %, viser Boligsidens tal.

    Til gengæld blev der solgt 12,8 % færre sommerhuse.

    FAKTA: Sådan er den månedlige udvikling i boligsalget – fra august til september: 

    Boligtype

    Antal solgte september 2023

    Månedlig ændring

    Årlig ændring

    Ændring ift. sep. gns. 2015-2019

    Villaer og rækkehuse

    4.214

    1,9%

    26,9%

    2,7%

    Ejerlejligheder

    1.412

    0,8%

    43,2%

    -16,6%

    Sommerhuse

    724

    -12,8%

    24,2%

    -12,2%

    Alle boligtyper*

    6.965

    -0,2%

    27,8%

    -6,1%

    Tabellen viser antallet af solgte boliger fordelt på boligtyper i september 2023. Dertil fremgår den procentuelle ændring, når dette sammenlignes med hhv. august 2023, september 2022 samt gennemsnittet for september i årene 2015-2019. *Alle boligtyper dækker over villaer, rækkehuse, ejerlejligheder, sommerhuse, kolonihaver, andelsboliger, landejendomme, helårsgrunde, fritidsgrunde, villalejligheder og lystejendomme. Kilde: Boligsiden

    Kontakt:

    Talsperson – presseservice & analyse Henrik Hauthorn Jensen tlf.: 2043 3514 email: hehj@home.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13737634?publisherId=5394039&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **