PRM / Varsel om forhøjet vandstand i Assens på op til 2,02 meter

    Pressemeddelelse fra Assens Kommune

    Den forhøjede vandstand betyder, at følgende områder er afspærret:  

    • Havneområdet – Hjemmeværnet overvåger området.
    • Ved Stranden
    • Snævringen
    • Skovkrogen
    • Å Strandvej
    • Brunshusevej fra Helnæsvej til Skæringsvej

    Desuden er Helnæs dæmningen blevet spærret for gennemkørsel kl. 16.30 fredag til forventeligt kl. 09.00 lørdag morgen. Hjemmeværnet overvåger ligeledes området ved dæmningen.

    Igennem dagen har der været en del trafik mod havneområdet. Assens Kommune har derfor en klar appel til borgere:

    – Vi har igennem dagen kunnet konstatere, at mange borgere søger ned omkring havneområdet for med egne øje at se den stigende vandstand. Jeg vil kraftigt appellere til, at borgerne overholder de opsatte afspærringer. Det kan være forbundet med stor livsfare at bevæge sig ud i vandmasserne, da der kan være åbne kloakbrønde på grund af dæksler, som er løftet af som følge af de voldsomme vandmængder, lyder det fra Lars Evald Jensen, chef for Ejendom og Trafik. 

    -Ligeledes skal jeg igen appellere til, at de mange entreprenører, der lige nu udfører arbejde rundt omkring i Assens Kommune får sikret deres materiel. Efterhånden som blæsten tager til, bliver det en stor udfordring for vores folk fra Entreprenørgården, hvis de også skal bruge tid på at fjerne skilte og andet materiel samtidig med de mange øvrige opgaver, vandstanden kaster af sig, lyder det fra Lars Evald Jensen.

    www.assens.dk/varsel kan borgerne læse mere om den varslede vandstand i Assens. Siden opdateres løbende. Ligeledes opdateres kommunens fb-side løbende.

    Desuden har Assens Kommune oprettet en hotline, som borgerne kan kontakte fredag og lørdag i tidsrummet 8.00 – 22.00 på tlf. 6474 7890.

    Yderligere oplysninger
    Spørgsmål til Assens Kommunes generelle håndtering af varsel om forhøjet vandstand
    Lars Evald Jensen, chef for Ejendom og Trafik, tlf. 2381 2800.

    Kommunikations- og presseansvarlig
    Rikke Storm, tlf. 3059 4324

    Kontakt:

    Kommunikations- og presseansvarlig Rikke Storm tlf.: +45 30 59 43 24 email: risto@assens.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13736743?publisherId=13561442&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **