PRM / Hvem sætter du pris på?

    Pressemeddelelse fra Guldborgsund Kommune

    Nu er det tid til at indstille, dem DU sætter pris på i hverdagens forenings- og kulturliv til PRISFEST 2023. 

    Guldborgsund Kommune er igen i år i gang med forberedelserne til årets Prisfest, der afholdes d. 2. februar 2024 og her uddeles en række priser til dem, der har gjort sig særligt bemærkede i 2023. Men det går ikke uden, at nogen indstiller dem, for det er kun dem, der bliver indstillet, der kan blive nominerede til en pris . Derfor er det nu, du skal gå ind på kommunens hjemmeside og indstille den person, som du synes fortjener en pris for sin indsats i fx din fodboldklub, badmintonforening eller en anden fritidsinteresse. Alle kan indstilles, hvis de gør en forskel i en af de lokale fritidsforeninger eller i kulturlivet.

    Der er i alt fem priser, man kan indstille en person eller en forening til:

    Årets ildsjæl
    Årets Idrætspræstation
    Årets forening
    Årets talent
    Kulturprisen

    Foruden æren, en vandrepokal og et diplom følger en check på 5000,- kr til hver af fritidspriserne og en på 15.000 kr. til Kulturprisen

    Der er deadline for indstillinger d. 5. november 2023 og herefter vil Landdistrikts-, kultur- og fritidsudvalget vælge, hvilke af indstillingerne, der skal gå videre til nomineringer. Man må gerne indstille flere personer, og de samme må gerne blive indstillet af flere forskellige, så du kan gøre en kæmpe forskel ved at sprede budskabet og få flere til at gå ind og indstille netop dem, de sætter pris på.

    Læs mere og indstil herwww.guldborgsund.dk/prisfest

    Kontakt:

    Søren Hyllegaard Pedersen
    EVENTKOORDINATOR
    LANDDISTRIKTER, KULTUR & FRITID

    MOB +45 25180306
    SHP@GULDBORGSUND.DK

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13736623?publisherId=11287667&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **