PRM / Genhusning af ældre på grund af brand

    Pressemeddelelse fra Furesø Kommune

    Birgitte Werborg, der er leder af Visitationen, fortæller:

    “Da vi blev kontaktet af politiet gik vi hurtigt i gang med et samarbejde med Farumsødal Boligselskab om genhusning af de berørte beboere. Tre af vores borgere, der modtager meget hjemmepleje, er midlertidigt flyttet til kommunens rehabiliteringscenter. Herudover er nogen af beboerne på hotel, men ellers er størstedelen af beboerne tilbage i deres boliger, som heldigvis ikke er blevet berørt af branden.”

    Borgmester Ole Bondo Christensen vil gerne takke alle, der har hjulpet:

    “Det er en ulykkelig situation, når der opstår brand, ikke mindst når det berører vores ældre borgere. Derfor er det godt at se, at så mange har stået sammen om at hjælpe. Jeg vil gerne takke politi og beredskabet for at rykke hurtigt ud og tage hånd om branden. Der skal også lyde en stor tak til boligselskabet Farumsødal for et godt samarbejde med vores egen ældrepleje om at tage god vare på de berørte beboeres situation.”

    Furesø Kommune stiller psykologbistand til rådighed til beboerne og kommunens ældrepleje vil sikre, at de genhusede beboere, der fx har behov for hjemmepleje, også modtager hjælp det nye sted.

    Kontakt:

    Ole Bondo Christensen (A) email: borgmester@furesoe.dk

    Birgitte Werborg email: brw5@furesoe.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13736493?publisherId=13559223&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **