PRM / Kraftig stigning i andelen af grønne køretøjer over Øresundsbron

    Pressemeddelelse fra Øresundsbron

    Øresundsbron har en ambition om at blive verdens mest bæredygtige bro, og i det arbejde er det vigtigt, at flere kunder skifter til en mere bæredygtig rejse over broen.

    – At måle andelen af fossilfrie passager og følge udviklingen er en måde for os at gøre opmærksom på udviklingen i den grønne omstilling. Vi har også pilotprojekter med hurtigopladning til vores kunder og elektrificerede fragtruter, siger Bengt Hergart, anlægsdirektør på Øresundsbron.

    Øresundsbrons samlede antal grønne passager – inklusive både personbiler og godstransport – udgjorde 9,8 procent i september 2023. Sammenlignet med 7 procent i januar 2023 er det en stigning på 40 procent.

    – Tendensen med flere og flere grønne passager er stærk, og vi ser andelen stige hver måned. En stigning på 40 procent på bare ni måneder viser, at vores kunder skifter i et hurtigt tempo, siger Bengt Hergart.

    I morgen- og eftermiddagsmyldretiden er mere end hvert tiende køretøj på Øresundsbron fossilfri.

    – På hverdagsmorgener og i eftermiddagsmyldretiden, hvor vores pendlerkunder kører mest, er andelen af fossilfrie køretøjer 11 procent, og for personbiler er den helt oppe på 12 procent. Uden for pendlertimerne ligger den grønne andel på mellem 7 og 8 procent, så pendlernes passager er de grønneste, siger Bengt Hergart. 

    Fakta: Grønne køretøjer på Øresundsbron

    • Fra årsskiftet 2022/2023 er det muligt for Øresundsbro Konsortiet at klassificere, om passagerne kommer fra el- eller brintdrevne køretøjer.
    • Ved hjælp af køretøjsregistre og nummerpladeaflæsninger kan Øresundsbro Konsortiet beregne andelen af fossilfrie køretøjer på Øresundsbron.
    • Målingerne er kun baseret på svensk- og danskregistrerede biler, hvilket svarer til cirka 88 procent af alle passager.

    Kontakt:

    Presseansvarlig John Alexander Sahlin tlf.: +45 33 41 61 15 email: jsa@oresundsbron.com

    Chef for Kommunikation & Public Affairs Lisa Sandager Ramlow tlf.: +4531266220 email: lsr@oresundsbron.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13736293?publisherId=90536&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **