Pressemeddelelse fra AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
ARBEJDSMARKED
Regeringen har planlagt at investere 900 millioner kroner i erhvervsuddannelserne frem mod 2030, men en ny analyse får Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til at opfordre regeringen til indfase pengene hurtigere.
Den nye analyse viser, at ledigheden blandt faglærte kun var på 2,1 procent i 2022. Det er rekordlavt.
Analysen er udarbejdet på baggrund af data fra Danmarks Statistik, og ledighedsprocenten har aldrig være så lav i de 15 dataår.
Den hidtidige rekord blev sat lige op til finanskrisen i 2008, hvor 2,2 procent af de faglærte var ledige.
Ingen andre grupper på arbejdsmarkedet havde lige så lav ledighed som de faglærte i 2022, og ingen andre grupper er i nærheden af at sætte rekord.
“Vores arbejdsmarked står med en kæmpeudfordring. Vi ved fra tidligere fremskrivninger, at der kommer til at mangle omkring 100.000 faglærte i 2030, men de nye tal viser, at der allerede nu er tegn på mangel på faglært arbejdskraft. Det giver risiko for flaskehalse på arbejdsmarkedet, hvor virksomhederne allerede nu kan mærke manglen på faglærte,” siger Emilie Agner Damm, analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
“Ledigheden blandt faglærte er virkelig lav, og det kalder på politisk handling. For få unge vælger at tage en erhvervsuddannelse. Det betyder, at det for eksempel bliver svært at sikre kvalitet i velfærden, når der bliver mangel på social- og sundhedsmedarbejdere, og det bliver svært at gennemføre den grønne omstilling uden tilstrækkeligt med faglærte med tekniske kompetencer,” siger Emilie Agner Damm.
Fremryk investeringerne
Erhvervsuddannelserne har længe kæmpet med dalende elevtal, og det har medført besparelser og nedskæringer på uddannelsesstederne. En tidligere analyse viser, at erhvervsuddannelserne har mistet i alt 1,8 milliarder kroner i de årlige budgetter siden 2010. Det svarer til hver fjerde krone af erhvervsuddannelsernes samlede budgetter i 2010.
“Hvis erhvervsuddannelserne skal fremstå som et attraktivt uddannelsesvalg, der kan tiltrække flere elever, både unge og voksne ufaglærte, er der brug for nogle saltvandsindsprøjtninger. Regeringen har derfor fat i den lange ende, når den vil investere i erhvervsuddannelserne,” siger Emilie Agner Damm.
I juni indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om en reform af universitetsuddannelserne, hvori der blev udmøntet midler til erhvervsuddannelserne, og i forbindelse med sit finanslovsforslag for 2024 foreslår regeringen at tilføre erhvervsuddannelserne yderligere midler.
Samlet foreslår regeringen at tilføre erhvervsuddannelserne 300 millioner kroner i 2024, stigende til 700 millioner kroner i 2025, 800 millioner kroner i 2026 og 900 millioner kroner årligt fra 2030.
“De 900 millioner kroner, som regeringen vil investere i erhvervsuddannelser fra 2030 er den rigtige medicin, men vi vil gerne sætte spørgsmålstegn ved, om det er hurtigt nok, at pengene kommer ud og arbejder på erhvervsskolerne. Allerede nu har vi brug for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, så vi opfordrer regeringen til at fremrykke den fulde indfasning,” siger Emilie Agner Damm.
Faglærte har lav ledighed hele livet
Sammenlignet med andre uddannelsesgrupper har faglærte den laveste ledighed. Analysen viser, at personer med en mellemlang videregående uddannelse med 2,7 procent havde den næstlaveste ledighedsprocent, mens akademikerne havde den højeste ledighedsprocent med 3,6 procent.
Analysen viser også, at faglærte har en lav ledighedsprocent på tværs af aldersgrupper, når man sammenligner med andre uddannelsesgrupper.
For eksempel var ledighedsprocenten blandt faglærte 25-29-årige 3,1 procent i 2022, mens samme aldersgruppe blandt akademikerne var på 7,6 procent. Blandt de ældre akademikere er ledigheden lavere, men den når aldrig ned under de faglærtes ledighedsprocent.
“Man kommer hurtigt ud på arbejdsmarkedet, når man har færdiggjort sin erhvervsuddannelse, og tallene viser, at den lave ledighed blandt faglærte er gennemgående for deres arbejdsliv. Faktisk er det først i seniorårene, at akademikerne indhenter de faglærte,” siger Emilie Agner Damm.
Analysens hovedkonklusioner
- Gennem de senere år har der været gang i arbejdsmarkedet, og arbejdsgiverne har i stigende grad efterspurgt arbejdskraft. Det har betydet, at ledigheden er på det laveste niveau siden før finanskrisen.
- Ledigheden er lavest blandt faglærte, mens akademikere har den højeste ledighed. Det gælder også, når der tages højde for forskellig alderssammensætning.
- Tidligere fremskrivninger viser, at Danmark kommer til at mangle cirka 100.000 faglærte i 2030. Denne analyse viser, at der allerede er indikationer på, at faglærte er en mangelvare på arbejdsmarkedet. Hvis dette ikke skal resultere i en mere alvorlig mangel fremover, skal flere unge vælge en erhvervsuddannelse, og der skal sættes turbo på efteruddannelsesindsatsen.
Tabel: Faglærtes ledighed nærmer sig to procent
Tabellen viser ledigheden fordelt på højst fuldførte uddannelse. Se ledighedsprocenten i alle år fra 2007 til 2022 i figuren her:
Ledighed det seneste hele kalenderår (2022) | |
Erhvervsuddannelser (EUD) | 2,1 pct. |
Korte videregående uddannelser (KVU) | 2,9 pct. |
Mellemlange videregående uddannelser (MVU) | 2,7 pct. |
Lange videregående uddannelser (LVU) | 3,6 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik
Kontakt:
Chefanalytiker Emilie Agner Damm tlf.: 27 35 85 95 email: ead@ae.dk
Kommunikationschef Jesper Kirkbak tlf.: 50 73 71 34 email: jk@ae.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **
