PRM / Måling: Mange danskere har planer om boligkøb

    Pressemeddelelse fra home a/s

    Hver 6. dansker (16,6 % af os) har planer om at købe en ejerbolig inden for det næste halve år.

    Det er signifikant over gennemsnittet for alle kvartalsmålinger i Home Køberbarometer*, der er gennemført af analysevirksomheden YouGov for ejendomsmæglerkæden Home siden april 2017.

    • Gennemsnittet for mere end seks års målinger – og næsten 57.000 besvarelser – ligger til sammenligning kun på 14,4 %. Det svarer til hver 7. dansker.
    • Og købsinteressen i 4. kvartal mere end matcher årets tre tidligere målinger. I januar havde 14,3 % af danskerne boligkøbsplaner. 15,9 % i april og 14,9 % i juli.

    “Målingen viser altså, at humøret ikke fejler noget hos boligkøberne. Hverken snakken om fejl i ejendomsvurderingerne eller fortsat høje renter har fået danskerne til at skyde boligplanerne til hjørne,” siger Michael Dalsager, der er talsperson og senior kommunikationskonsulent i Home:

    “Boligsalget nyder lige nu godt af, at der er et opsparet behov for at flytte – og at energipriser, inflation og arbejdsløshed ikke bekymrer os i samme grad længere.”

    Boligsalget drevet frem – især i Hovedstaden

    Home peger på, at muligheden for få en evt. rabat på boligskatten inden nytår ligeledes har drevet boligsalget frem de seneste måneder – især i Hovedstaden.

    Ifølge Homes og Danske Banks markedsindeks Boligbrief med handler for september er antallet af solgte huse i Hovedstaden steget med 73,5 % ifht. for et år siden og antallet af solgte lejligheder i Hovedstaden er steget 96,2 %.

    Hussalget er ligeledes højere i de andre regioner – med undtagelse af Syddanmark, viser Boligbrief. Og der kan være mere medvind på vej, viser køberbarometerets regionale tal.

    • Danskernes boligplaner fordeler sig med 6,7 %, der vil købe villa eller rækkehus, 6,3 % søger lejlighed og 3,7 % har et sommerhus i sigte. 1,7 % vil købe anden type bolig.

    Hvordan er interessen for boligkøb lokalt?

    • Interessen for boligkøb er ifølge Homes køberbarometer størst i Region Hovedstaden.
    • Her har 20 % boligkøbsplaner, og heraf har 11 % planer om køb af lejlighed, mens 6 % kigger efter hus og 4 % sommerhus.
    • I Region Syddanmark er købelysten på 19 %, og det er signifikant flere end i Midtjylland med 13 % og Nordjylland med 11 %. Andelen med købsplaner er 15 % i Region Sjælland.

    *Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for Home. Der er i alt gennemført 2058 CAWI-interview med danskere i alderen 18+ år, i perioden 29. september – 6. oktober 2023.

    Så mange vil købe hus, lejlighed og sommerhus
    Andel af danskerne med planer om boligkøb (statistisk usikkerhed i parentes)

    Home Køberbarometer

    Oktober 2023

    Ja (NET)

    16,6%

     

    +/- 1,61 

    Ja, hus/rækkehus

    6,7%

     

    +/- 1,08 

    Ja, lejlighed

    6,3%

     

     +/- 1,05 

    Ja, sommerhus/fritidsbolig

    3,7%

     

    +/- 0,82

    Ja, anden type bolig

    1,7%

     

    +/- 0,55 

    Nej (NET)

    83,4%

     +/- 1,61 

    Totalsum*

    101,8%

    *Tal over 100 % indikerer, at flere overvejer køb af flere boliger

    Kilde: YouGov og Home, boligkøberbarometer oktober 2023

    Kontakt:

    Talsperson – presseservice & analyse Henrik Hauthorn Jensen tlf.: 2043 3514 email: hehj@home.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13735182?publisherId=5394039&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **