PRM / VS Automatic dropper brugen af TikTok

    Pressemeddelelse fra VS Automatic

    Den populære og sociale medieplatform kræver, at brugere giver adgang til at brugen, redigering og ændring af det uploadede materiale. Dette har tidligere ført til bekymringer omkring beskyttelsen af brugernes data og privatliv.  

    VS Automatic blev rådgivet af Gap Solutions om at stoppe med brugen af Tiktok, som en foranstaltning for at beskytte deres egne og kunders data og undgå at støtte tvivlsomme datapraksis. Virksomheden ønsker ikke at være en del af eventuelle datalækager eller brud på privatlivets fred, som kan opstå ved brugen af platformen. 

     
    Tim hjortshøj, CMO ved VS Automatic udtaler:  

    “Tiktok har uden tvivl et stort potentiale som et markedsførings- og engagementværktøj, men det rejser samtidig betydelige bekymringer om datasikkerhed og privatliv. På baggrund af disse bekymringer har VS Automatic besluttet at sætte deres strategiske brug af Tiktok på pause.” 

    VS Automatic trækker sig tilbage fra Tiktok på grund af øget bekymring om datasikkerhed og beskyttelse af privatlivet 

    Nogle af de data, som Tiktok overvåger er blandt andet: 

    Din enheds mærke og model, operativsystemversion, mobiloperatør, browserhistorik, app- og filnavne og -typer, tastaturmønstre eller rytmer, trådløse forbindelser og geolokalisering.  
     

    Derudover registrerer TikTok også personligt identificerbare oplysninger samt brugerdata, der er indsamlet fra andre kilder, såsom alder, billeder, personlige kontakter, civiltilstand, præferencer og andre data, der er indsamlet gennem dens single-sign on-funktion. 
     

    Selvom VS Automatic ønsker at støtte op om datatilsynets betænkeligheder vedrørende brugen af Tiktok, så er de parate til at genoptage deres arbejde på platformen, når der er indført regulering og forbedringer vedr. beskyttelse af brugernes data. 
     

    Flere store virksomheder har allerede forbudt brugen af Tiktok på deres arbejdstelefoner, som et skridt for at beskytte deres forretningsoplysninger. 
     

    VS Automatic forstår, at andre virksomheder fortsat kan vælge at udnytte Tiktok’s potentiale, og de respekterer denne beslutning. Dog fastholder de deres nuværende beslutning om at ophøre med brugen af Tiktok, indtil der opnås større klarhed og regulering inden for databehandlingsområdet. 

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13734836?publisherId=13561401&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **