PRM / Sådan taler du med dit barn om de voldsomme kampe i Israel og Gazastriben

    Pressemeddelelse fra Red Barnet

    Børn påvirkes af det, de ser og hører, og de kan have mange spørgsmål, når de ser voldsomme videoer af f.eks. bombede bygninger og indslag, der omtaler børn, der er blevet dræbt.

    Det er voldsomme historier, der florerer på sociale medier, og som fylder i nyhederne i disse dage om den eskalerende vold mellem palæstinensiske væbnede grupper og israelske styrker i Israel og i Gazastriben. Derfor er det vigtigt, at forældre og andre voksne taler med børn, om hvad der er sket, hvad de har set og hvad de har hørt om konflikten.

    – Det er vigtigt, at man som voksen tager sig god tid og prøver at spørge ind til, hvad barnet har hørt og ved som en start. Og at man derefter svarer på børns spørgsmål på en udramatisk måde. På den måde kan man skabe øget tryghed og undgå unødvendig frygt hos børnene, siger Pernille Spitz, psykolog i Red Barnet.

    Det er meget forskelligt, hvordan børn reagerer på, hvad de ser, og hvor påvirkelige de er. Det afhænger blandt andet af deres alder og modenhed. Og hvor “tæt” de er på konflikten – om de for eksempel har direkte tilknytning til Israel eller de besatte palæstinensiske områder, eller om de kender nogen, der har.

    Her giver Red Barnet seks gode råd til, hvordan voksne kan tale med børn om den voldsomme konflikt og de mange videoer og billeder, der florerer online.

    1. Lyt til barnets bekymringer
      Det er vigtigt at tale med børnene om, hvad de har set og hørt om konflikten. Sørg for at danne dig et godt billede af, hvad børnene forstår, og hvad der ligger til grund for deres spørgsmål. Små børn skal ikke have store, komplekse forklaringer. Børn, der har nået skolealderen og har sociale medier, har et andet udgangspunkt. De ved ofte, hvad krig er, og derfor kan voldsomme billeder gøre dem utrygge og kede af det. Nogle børn bliver meget påvirket af den voldsomme eksponering, der er på sociale medier og i nyhederne. Så det kan være en god ide at være ekstra opmærksom på deres brug af skærm og tale med dem om, hvad de har set. Med større børn, der selv viser interesse, kan man som forældre se nyhederne sammen med dem og tale det igennem bagefter på en nysgerrig og udspørgende måde. Hvis barnet virker ligeglad, og ikke har oplevet noget, så lad være med at presse viden ned over barnet.
    2. Anerkend barnets følelser
      Anerkend, hvis barnet er bange og forklar, at det er ubehageligt, at der er en voldsom konflikt, men at det ikke sker i Danmark. Spørger barnet interesseret ind, så forklar, at der er to stridende parter, som ikke kan blive enige om, hvem der har ret til at bo og bestemme over et bestemt område. Som mennesker bliver vi mere overvældede af menneskeskabte ulykker end af f.eks. naturkatastrofer.
    3. Undgå unødige detaljer
      Pas på med at overforklare, hvad der sker, og at gå i for specifikke detaljer. Det kan gøre børn unødigt bekymrede. Børn vil spørge, hvorfor folks huse bliver bombet, eller børn bliver kidnappet, og hvorfor voksne og børn bliver dræbt. Afhængig af børnenes alder kan man måske stille dem tilfredse uden at gå for meget i detaljer. Sådan en voldsom konflikt går desværre ud over uskyldige mennesker og børn. Og det er noget af allerværste ved denne situation.
    4. Tal om videoer på sociale medier
      Voldsomme videoklip, billeder eller detaljerede beskrivelser fra området fylder meget på sociale medier og i nyhederne – og det kan havne i folks feed uden, at børnene har bedt om det eller søgt på det. Mange børn er alene i mødet med indholdet, og det kan være skræmmende. Tal med børnene om, hvad de har set, og tal om ikke at dele billeder, videoer eller andet voldsomt indhold, og hvorfor det kan være en god ide ikke at se videoer og billeder med voldsomt indhold. Hvis dit barn har set noget ubehageligt på nettet, kan I kontakte SletDet Rådgivningen. Anmeld voldsomt indhold til den platform, som barnet har set det på, og indstil gerne barnets profil til at være “børnesikker”, hvis det er muligt, så barnet i højere grad skånes for voldsomt indhold.
    5. Lad være med at lyve eller ignorere
      Man bør altid undgå at lyve over for barnet. Også når det kommer til svære konflikter, selv om det kan ske i den bedste mening for at beskytte barnet. Er barnet tilpas lille kan man give forsimplede og meget overordnede forklaringer, men finder barnet ud af, at mor, far eller en anden voksen har løjet, lærer det, at man ikke kan stole på hinanden. Det hele er svært og uforståeligt for mange af os og kan derfor være svært at tale om, men det er ikke ensbetydende med, at vi skal tie det i ihjel.
    6. Skærm barnet for voksensnakken
      Er man som voksen bekymret eller har behov for at diskutere konflikten, bør man gøre det væk fra barnet. Hører en niårig, at mor er voldsomt bekymret, bange eller kede af det, så kan det sætte sig i barnet. Men udvis gerne medfølelse for børn og deres familier, der bliver ramt af denne voldsomme konflikt. At støtte eller hjælpe andre kan give børn en følelse af kontrol, tryghed og empati. Det kan ved voldsomme oplevelser i medierne give god mening, at man, for eksempel sammen med barnet, viser medfølelse ved at lave en tegning, lægge blomster eller deltage i andre former for fredelige markeringer. Mange børn har det rigtig godt med at vise deres forståelse på den ene eller anden måde.

    Kontakt:

    Pressechef Laurids Bæk Simonsen email: labs@redbarnet.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13734737?publisherId=13559618&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **