PRM / FerieCamp: Street Art, fodbold eller perleplader: Efterårsferien er fuld af aktiviteter for børn og unge i København

    Pressemeddelelse fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

    Er du mellem tre og 17 år, og har du lyst til at bruge noget af efterårsferien på at prøve kræfter med nye idrætsgrene og kreative aktiviteter som for eksempel kampsport, street art eller fodbold for piger, så er der masser af aktiviteter på programmet til efterårsferiens FerieCamps.

    Det er Københavns Kommunes tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter i skoleferierne.

    “På FerieCamp kan man opleve nogle af de mange ting, jeg ønsker, København skal have meget mere af hele året. For København skal være børnekulturhovedstad. Igennem FerieCamp-aktiviteter kan man opleve det helt særlige, som kulturen og foreningslivet kan bidrage med. Det giver nye venskaber, udfordrer børnene, gør dem mere nysgerrige, og vigtigst af alt øger det trivslen. Det skal vi have meget mere af”, siger Mia Nyegaard, der er kultur- og fritidsborgmester i Københavns Kommune (RV).

    Samarbejdet med foreningslivet og dygtige instruktører er helt afgørende for at kunne tilbyde byens børn og unge et så godt og spændende program som muligt.

    En af samarbejdspartnerne i efterårsferien er Fremad Valby, der sætter fokus på fodbold for piger:

    “I Fremad Valby ønsker vi, at FerieCamp giver mulighed for at samle piger på tværs af alle aldre. Vi har et stort fokus på især pigefodbold og har bl.a. indgået partnerskaber med Københavns Kommune om at inkludere flere børn og unge fra udsatte boligområder. I Fremad Valby tror vi på, at fodbold er meget mere end blot en aktivitet,” siger Freja Nielsen, pigeansvarlig i Fremad Valby.

    Der er 13 camps fordelt over store dele af byen i uge 42.

    Det koster ikke noget at deltage i aktiviteterne og kræver ikke tilmelding at være med, medmindre andet fremgår af programmet. Se alle programmerne på feriecamp.dk

    Om FerieCamp i efterårsferien:

    • FerieCamp er Københavns Kommunes gratis tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter i skoleferierne for alle børn og unge. Der er FerieCamp i de fem store skoleferier.
    • FerieCamp i efterårsferien foregår i uge 42 i bydelene Ydre Østerbro, Husum, Tingbjerg, Bispebjerg, Nørrebro, Amager, Valby og Sydhavnen
    • I Sydhavnen er der FerieCamp kun for piger – dels en fodboldcamp hos Fremad Valby, og dels en camp hos GAME Street mekka, hvor man fx kan prøve kræfter med street art.
    • Aktiviteterne på FerieCamp er for børn og unge mellem 3 og 17 år. Bemærk, at der kan være aldersbegrænsning på aktiviteterne, i så fald vil det fremgå af de enkelte programmer.
    • Aktiviteterne kræver ikke tilmelding, medmindre andet står i programmet.
    • Se alle programmerne på feriecamp.dk

    Kontakt:

    FerieCamp tlf.: 2033 7520

    Pressekontakt Kultur- og Fritidsforvaltningen tlf.: 33662345

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13734566?publisherId=13559741&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **