Pressemeddelelse fra Tænketanken Prospekt
Mennesket er det eneste væsen, der sætter spørgsmålstegn ved sin egen væren. Og det vil sige, at mennesket forholder sig til muligheden af, at det kunne være anderledes – eller ophøre med at være – og gør det netop ved at spørge: Hvem er jeg? Hvorfor er jeg noget og ikke noget andet? Hvad vil det sige at være og ikke være?
Det er eksistentielle spørgsmål. Og det er spørgsmål, der definerer os som mennesker.
Spørgsmålet om en eventuel lovliggørelse af aktiv dødshjælp er fremsat dels som et borgerforslag og dels er det stillet af statsministeren. Dermed er spørgsmålet alt andet lige kommet på den politiske dagsorden og samtidig kastet ind i den folkelige arena for debat.
På dødens eller livets side er en antologi, der forsøger at give svar på de mange etiske spørgsmål, som rejser sig og som er alt andet end enkle.
For med aktiv dødshjælp, drab på begæring eller assisteret selvmord, er vi inde at pille ved noget fundamentalt.
Tænketanken Prospekt lader her en række bidragsydere tage livtag med den etiske udfordring.
På dødens eller livets side er perspektiver og vinkler på spørgsmålet ud fra livssyn, erfaring og menneskesyn og ud fra mulighederne i det danske sundhedsvæsen.
Antologien sendes først og fremmest til Folketingets medlemmer og medlemmer af Regionsrådene samt til udvalgte medier.
Antologien indeholder bidrag af: Anna Libak, Ole Hartling, Tove Videbæk, Christian Borrisholt Steen, Michael Böss, Svend Andersen, Liselotte Horneman Kragh, Erik Bjerager, Olav Nørgaard og Edith Mark.
Kontakt:
Direktør & Programleder for Etik og værdibaseret udvikling Søren Peter Hansen email: sph@taenketankenprospekt.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








