PRM / TEKNIQ Arbejdsgiverne: Vigtigt at gøre folkeskolen mere praktisk

    Pressemeddelelse fra TEKNIQ Arbejdsgiverne

    Regeringens nye folkeskoleudspil ligger højt oppe på karakterskalaen hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der organiserer store dele af det tekniske erhvervsliv.  

    Administrerende direktør Troels Blicher Danielsen uddyber:   

    – Det er et vigtigt signal, at regeringen nu klart og tydeligt viser vejen til at få børn og unge tættere på de mange karrieremuligheder, der ligger i erhvervsuddannelserne. Det kræver, at eleverne møder de praktiske fag langt tidligere, end de gør i dag. Vi bakker derfor helhjertet op om den ambition, som er den rigtige til at løse mange udfordringer, vi står overfor.  

    – Vi står i en situation med faldende ungdomsårgange så langt øjet rækker. Samtidig har virksomhederne i det tekniske erhvervsliv allerede svært ved at skaffe kvalificerede medarbejdere. Den udfordring bliver kun større de kommende år, og derfor er det absolut topprioritet at få så mange dygtige, unge mennesker ind på erhvervsskolerne som muligt.  

    – Vores virksomheder i både installationsbranchen og metalindustrien står klar med åbne arme til at invitere kommende generationer af lærlinge ind. Her kan elementer som juniormesterlære, teknologiforståelse og erhvervspraktik være et rigtig godt springbræt fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne.    

    Yderlig info, kontakt:

    Michael Degn, presseansvarlig i TEKNIQ Arbejdsgiverne: 77 42 42 27 / mdc@tekniq.dk

    Kontakt:

    Michael Degn tlf.: 77424227 email: mdc@tekniq.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13730336?publisherId=8327854&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **