Pressemeddelelse fra Sparekassen Kronjylland
I en gymnastiksal på Vestre Skole i Grenaa står den hver mandag og onsdag eftermiddag på boksetræning. Her holder Grenaa Bokseklub til, og klubbens 25 medlemmer, der fordeler sig på ét børnehold og ét voksenhold, har netop fået en donation på 5.000 kr. fra Sparekassen Kronjylland.
– Det vækker glæde hver gang, nogen ønsker at støtte vores klub, og den her donation betyder, at vi har kunnet købe nye træningshandsker og nye kamphandsker, som vi har manglet, fordi de gamle handsker er blevet slidte, fortæller Kai Skjødt Sørensen, der er næstformand i klubben.
Donation, der gør en forskel
Donationen kommer fra Garant-millionen, hvor Sparekassen Kronjylland sammen med sine garanter uddeler en million kroner om året fordelt over tre gange. Den seneste uddeling havde fokus på livsglæde, og det var i den forbindelse, at Kai Skjødt Sørensen indstillede Grenaa Bokseklub til en donation.
– Jeg har altid brændt for boksning og de unge mennesker, der kommer her i klubben. Vi tager dem både med til træningssamlinger og stævner, og det er børn, der kommer fra hjem med begrænsede ressourcer, så det har en betydning, at de kan få nogle gode kamphandsker med, fortæller Kai Skjødt Sørensen.
Næste uddeling fra Garant-millionen er åben for indstillinger frem til 6. november 2023 og har fokus på dedikation. Læs mere på
Kontakt:
Kommunikationschef Jan Salling tlf.: 26879334 email: jsa@sparkron.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her:
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








