PRM / Her er vinderne af Wildlife Photographer of the Year

    Pressemeddelelse fra Statens Naturhistoriske Museum – Københavns Universitet

    Vinderne af konkurrencen blev afsløret ved et stort gallashow på Natural History Museum i London tirsdag aften. Det er 59. gang at konkurrencen, som bliver kaldt ‘Naturfotografernes Oscar’, bliver afholdt.

    Vinder af Wildlife Photographer of the Year

    Årets vinder er et gensyn med Laurent Ballesta fra Frankrig, der også vandt konkurrencen for to år siden. I år vandt han med fotoserien ‘ Den gamle sømand’, en serie fotos af dolkhaler i det fredede farvand ud for Pangatalan-øen i Filippinerne.

    Den tretornede dolkhale har levet på Jorden i over 300 millioner år. Nu er den truet af ødelagte levesteder og rovfiskeri. Dyret er stærkt eftertragtet for sit blå blod, der bruges til at spore dødelige bakterier i vacciner, men i de beskyttede farvande ud for Pangatalan er der håb om, at de kan overleve

    Vinder af Young Wildlife Photographer of the Year
    Et af konkurrencens årligt tilbagevendende højdepunkter er kåringen af de bedste unge naturfotografer. Her blev det Carmel Bechler fra Israel i kategorien ‘Unge fotografer 15-17 år, der blev kåret som Young Wildlife Photographer of the Year med billedetUglehus’.

    Carmel og hans far var vendt tilbage til stedet, hvor de året før havde set en slørugle, og nu brugte de familiens bil som fotoskjul. Carmel fik mest muligt ud af det naturlige lys og brugte en lang eksponeringstid til at fange lyssporet fra de forbipasserende biler.

    Forståelse for naturen

    Peter C. Kjærgaard, direktør for Statens Naturhistoriske Museum, var gæst ved gallashowet på Natural History Museum i London:

    – For mig er det et højdepunkt på året, når de spændende, smukke, og til tider grumme fotos bliver kåret, for de afspejler diversiteten, skønheden og udfordringerne i naturen. Igen i år er der overvældede mange vidnesbyrd om, hvor slemt det står til alt for mange steder. Men der er også solstrålehistorier, som fortæller om indsatser, der hjælper. Derfor er Wildlife Photographer of the Year så vigtig for vores naturforståelse, fortæller Peter C. Kjærgaard.

    Dansk finalist

    Også i år var der en dansker blandt finalisterne. Jørgen Rasmussen er bosat i Singapore og er en internationalt anerkendt undervandsfotograf. Hans foto ‘Er alle ombord?’ har i Balayan Bay på Philippinerne foreviget et møde mellem den giftige gople havhvepsen, en fisk og en nautil, som er en blæksprutteart.

    Læs mere om Jørgen Rasmussen

    Udstillingen

    Wildlife Photographer of the Year åbner for publikum torsdag den 24. november 2023 på Statens Naturhistoriske Museum, Øster Voldgade 5-7 i København.
    Udstillingen kan ses frem til 8. september 2024.

    Hent pressebilleder fra WPY

    For yderligere information: Kontakt Bent Bøkman, presseansvarlig, Statens Naturhistoriske Museum, bent.boekman@snm.ku.dk, tlf.: 5383 3041

    Fakta om Wildlife Photographer of the Year

    Wildlife Photographer of the Year blev oprindelig startet i 1965 af BBC Wildlife Magazine. Den havde tre kategorier og bestod af omkring 600 indsendte billeder. I 1984 blev konkurrencen, som den er kendt i dag, skabt, og den tilrettelægges nu af Natural History Museum i London.

    Konkurrencen blev fra begyndelsen den førende begivenhed af sin art for naturfotografer og voksede kraftigt gennem årene. I år skulle juryen gennemgå næsten 50.000 billeder indsendt af naturfotografer fra 95 forskellige lande.

    Besøg udstillingens website på wpy.dk

    Besøg udstillingens britiske website

    Kontakt:

    PR- og pressemedarbejder Bent Bøkman email: bent.boekman@snm.ku.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13733703?publisherId=13560986&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **