PRM / Landsdele: Her er huset billigst og her stiger det mest

    Pressemeddelelse fra home a/s

    Husene i alle landsdele er billigere end for et år siden, men det er husene i Vestjylland, der er billigst af alle i landet.

    Det viser tal for huspriserne fra Boligsiden, som ejendomsmæglerkæden Home har sammenlignet.

    Prisen for 140 kvm i Vestjylland er lige over 1,3 mio. kr. Det er knap 80.000 kr. mindre.

    I København* skal du gange prisen med cirka 5 for at få et hus i samme størrelse. Næsten 6,3 mio. kr. hedder ‘hammerslaget’ for september i år. 

    Forskellen mellem billig og dyr i Danmark er vokset den seneste måned (se tabel for alle landsdele), hvor huspriserne i snit steg på landsplan.

    For mens priserne steg i København, faldt de i gennemsnit i det vestjyske. Men det er ikke kun i forhold til Vestjylland, at de københavnske huse er steget i pris.

    Huse i København, Østsjælland og Nordsjælland mest frem

    Faktisk går huspriserne i København mere frem end noget andet sted i landet med et plus på 3,1 % i september. Det svarer til næsten 190.000 kr.

    “Husene er steget mest i København, men priserne i nabolandsdelene til København følger godt med. I Østsjælland er huspriserne steget med 2,3 % og i Nordsjælland med 1,7 %. Boligkøberne er vendt stærkt tilbage i løbet af året efter en periode med meget få handler, så der er mange steder et opsparet behov for at flytte og en anden optimisme hos køberne nu – blandt andet, fordi mange er i job, vores løn stiger og inflationen er faldet meget,” siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home.


    De fleste husejere får lavere boligskat

    Den nye boligskat fremskynder også bolighandler – særligt på de dyreste huse i de dyreste områder. Hvis boligskatten står til at stige, kan sælger inden nytår give køber en skatterabat med sig. Om der venter det ene eller andet, kan Homes skatteberegner give svar på.

    De fleste husejere i landet – selv i København – kan dog alt i alt forvente lavere boligskatter fra nytår, mens de fleste lejlighedsejere står til stigning i boligskatten, fremhæver Home.

    “Det er faktisk et positivt rygstød til hussalget og -priserne, men det står nok lidt i skyggen af snakken om skæve foreløbige ejendomsvurderinger og højere skatter på lejlighederne,” siger Michael Dalsager.

    *Landsdelen København By tæller kommunerne København, Frederiksberg, Kastrup og Dragør.

    Så meget koster et hus på 140 kvm i din landsdel

    LandsdelPris sept. 2022Seneste måned i %Seneste måned i kr.Pris sept. 2023
    Vestjylland    1.385.020-1,9%-25760                 1.306.200
    Bornholm    1.548.820-0,3%-3780                 1.405.040
    Nordjylland    1.510.0401,3%19180                 1.471.120
    Vest- og Sydsjælland    1.629.3200,3%3920                 1.511.860
    Sydjylland    1.607.760-1,2%-18200                 1.555.400
    Fyn    1.823.220-0,5%-9800                 1.807.960
    Østjylland    2.495.3600,9%20860                 2.425.360
    Østsjælland    3.788.9602,3%79940                 3.500.000
    Nordsjælland    4.056.6401,7%65520                 3.976.140
    Københavns omegn    5.258.4000,0%-2380                 5.065.620
    Byen København    6.489.1403,1%186760                 6.278.020

    Kilde: Boligsiden (data) og Home (beregning)

    Boligpriser på landsplan

    BoligtypeSalgspris sep. 2023Månedlig ændringÅrlig ændring 
     (kr. pr. kvm.) 
    Villaer/rækkehuse16.7470,60%-3,70%
    Ejerlejligheder34.0401,20%-0,20%
    Kilde: Boligsidens Markedsindeks

    Kontakt:

    Talsperson – senior kommunikationskonsulent – presseservice & analyse Michael Dalsager tlf.: 2043 3614 email: mida@home.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/release/13733711?publisherId=5394039&lang=da

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **